Gymnasieelever: Bæredygtighed skal skrives ind i alle læreplaner

Som ung i dag kan vores verdens fremtid synes uoverskuelig. Hungersnød og fattigdom. Global ulighed og klimakrise. Til tider kan det nærmest virke håbløst at kigge ud mod verden, og væk fra vores lille helle i Danmark.

Men det betyder ikke, at vi ikke bør kigge ud – tværtimod. Vores uddannelser har et ansvar. Et ansvar, der i dag ikke løftes godt nok. Vi unge vil nemlig dannes og have værktøjer til at tackle fremtiden, og vi vil have viden om verdens store udfordringer – ikke mindst om bæredygtighed.

Derfor gav det mig og mange andre unge håb, da alle FN’s medlemslande gik sammen, og definerede en række mål og pejlemærker for verden. At vide at verdens ledere faktisk har de samme visioner, som mange af os, betyder noget for vores blik på verden og for vores tro på forandring.

Det kan godt være, at det er en lang og sej kamp at realisere målene, men det er historisk, at så mange lande har forpligtet sig på at gøre et forsøg. Det har en stor betydning for os som generation. Netop derfor har gymnasieskolerne et stort ansvar for at udbrede viden om de 17 verdensmål.

Gymnasierne har et ansvar

For i en tid med klimaangst og globalisering, er det afgørende, at vi unge får viden og kompetencer til at tackle de komplekse problemstillinger, vi står overfor, og som vi kommer til at stå overfor i fremtiden.

Derfor skal vi i gymnasiet have tværfaglige projekter med bæredygtighed som fortegn, og bæredygtighed skal skrives ind i alle læreplaner – og dermed indgå i relevante kontekster i alle fag. Vi skal lave samarbejder med lokalsamfundet på vores uddannelser, og vi skal udvide vores horisont for uddannelsens bæredygtige potentiale.

En omstilling af uddannelserne må ikke betyde, at man satser på, at vores generation på et tidspunkt ude i fremtiden skal løse klimakrisen.

Alma Tynell
Forkvinde, DGS

Det hele skal realiseres gennem stærk forankret elevinddragelse. Vi i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ved, hvor meget man kan rykke lokalt. Det kender vi fra vores elevråd i hele landet.

Selvom projekter kan virke som en dråbe i havet, er denne dråbe af afgørende betydning. For handling skaber bevægelse, og når vi starter lokalt og håndgribeligt, giver det os handlekraft til at gå ud og ændre det brede samfund.

Læren om bæredygtighed og bæredygtig handling klæder os på til at skabe den nødvendige omstilling, som samfundet skal gennemgå over de næste år.

Bæredygtig uddannelse må ikke blive en sovepude

Hvis fremtiden skal være bæredygtig, skal uddannelserne også være det. Men en omstilling af uddannelserne må ikke betyde, at man satser på, at vores generation på et tidspunkt ude i fremtiden skal løse klimakrisen.

Vi har også brug for en bæredygtig omstilling af samfundet her og nu. Det ene bør og kan ikke udelukke det andet.

LÆS OGSÅ: Ny debat: Hvilken rolle skal verdensmålene spille i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne?

Der er akut brug for at tackle særligt klimakrisen, og det er ikke ungdommens ansvar – det er politikernes. Men samtidig med at der omstilles her og nu, skal vi uddanne nye generationer, som tænker, lever og handler bæredygtigt. For det er også nødvendigt for at skabe den bæredygtige fremtid. 

Politikerne og uddannelsesinstitutionerne skal tage ansvar for, at alle elever får uddannelse i og om bæredygtighed. For at give os håb for en bedre fremtid, for at give os nødvendige kompetencer og for at skabe en bedre verden end i dag. Vi elever tror på, at det kan lykkes. Spørgsmålet er, om politikerne er klar til det?