Her er 2030-panelets anbefalinger: Sådan kan Danmark forbedre sit arbejde med verdensmålene
Danmark lever langt hen ad vejen op til verdensmålene. Men der er også hængerpartier, viser en ny rapport fra Folketingets 2030-panel. Bliv klogere på anbefalingerne til, hvordan Danmarks indsats kan blive bedre inden for fem af de 17 verdensmål.
![2030-panelets rapport er udfærdiget i samarbejde med Danmarks Statistik og Folketingets 2030-netværk. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/265740/105639.jpg)
![Rasmus Lauge Winding](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5466-rasmus-lauge-winding-2-48.jpg)
Rasmus Lauge Winding
ResearcherSelvom Danmark er både rigt og højtudviklet, så halter det på nogle områder med at imødekomme verdensmålene.
I en ny rapport kommer 2030-panelets redaktionsgruppe med en række anbefalinger til, hvordan regeringen kan rette kursen op, så Danmark lever op til FN's 2030-dagsorden og verdensmålene.
Redaktionsgruppen, som har tilvejebragt rapporten, er nedsat af 2030-panelet og består af:
- Sara Krüger Falk – formand for 2030-panelet, direktør, UN Global Compact Network Denmark
- Anette Christiansen – miljøchef, Landbrug & Fødevarer
- Anja Philip – formand, Forbrugerrådet Tænk
- Clara Halvorsen – chefkonsulent, DI
- Maj Lindberg Hansen – konsulent, KL
- Nanna Callisen Bang – direktør, Etisk Handel Danmark
- Thomas Ravn-Pedersen – direktør og chefredaktør, Verdens Bedste Nyheder
Få et overblik over de konkrete anbefalinger her.
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
Generelt lever Danmark op til verdensmålet om at sikre kvalitet og lige muligheder i uddannelsessystemet, men for at fremtidssikre kvaliteten anbefaler 2030-panelet:
- Alle elever skal sikres lige muligheder for at uddanne sig uagtet socioøkonomisk baggrund, etnicitet og køn. Et tiltag er her at sikre, at uddannelsessystemet skaber balance i den praktiske og teoretiske del af undervisningen.
- Der skal iværksættes et udregningsarbejde, som med afsæt i national og international erfaring skal komme med politiske tiltag, der kan sikre, at alle samfundsgrupper kan realisere deres potentiale i uddannelsessystemet.
- Regeringen bør sikre, at indholdet i undervisningen tager højde for faglighed, men også trivsel og mental sundhed.
- Uddannelse i verdensmål samt bæredygtighed skal være en national prioritet i uddannelsessystemet. Herunder skal der skabes de nødvendige støttestrukturer, som kan fremme uddannelsesinstitutionernes bidrag til bæredygtig fremgang.
- Regeringen skal fortsat støtte de otte UBU-uddannelsespartnerskaber frem mod 2025. Her bør regeringen øremærke midler til kompetenceudvikling af undervisere i bæredygtighed i eget fag og tværfagligt, til forsøgs- og udviklingsarbejde, bæredygtig uddannelsesforskning og efteruddannelse.
Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene
I Danmark er der formel ligestilling, men der er stadig et stykke vej til reel ligestilling. Anbefalingerne i denne forbindelse lyder:
- Kønsuligheden inden for de toneangivende og højtlønnede stillinger skal nedbrydes.
- Der skal iværksættes konkrete tiltag, som kan nedbringe forekomsten af vold, seksuel chikane og seksualforbrydelser.
- Gennem informationskampagner og incitamentsstrukturer skal kønsuligheden i uddannelsesvalg nedbringes. Kvinder skal repræsenteres mere inden for det teknologiske område, mens at mænd i højere grad skal anspores til relations- og omsorgsfagene.
- Der bør foretages en af, hvilke konsekvenser ny lovgivning vil få for ligestillingen og mangfoldigheden i Danmark.
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Ressourceforbruget i Danmark er for stort og langt fra 2030-målet. Derfor anbefaler 2030-panelet:
- Der bør udarbejdes en national handlingsplan for et sæt politiske rammebetingelser, som kan gøre det overskueligt, attraktivt og nemt at have et ansvarligt forbrug og en ansvarlig produktion i alle sektorere.
- Regeringen skal sikre et ansvarligt forbrug for private husholdninger samt den private og offentlige sektor. Det skal ske ved hjælp af viden, data, rammevilkår og vejledninger.
- Regeringen bør styrke genanvendelse og recirkulering gennem eksempelvis standardisering af affalds- og materialestrømme.
- Regeringen bør sikre et overblik over, hvad den samlede ressourcebelastning er ved dansk produktion og forbrug i ind- og udland.
- Regeringen skal forpligte og hjælpe offentlige indkøbere til at samtænke samfundshensyn med indkøb af varer og ydelser, der er i udbud.
Verdensmål 14: Livet i havet
I forbindelse med sikringen af livet i havet har Danmark en række udfordringer: udledning af kemikalier og næringsstoffer, ringe beskyttelse af marine områder samt manglende viden om vindmølleparkers miljøpåvirkning. I den forbindelse anbefaler 2030-panelet:
- Der skal etableres flere beskyttede marine områder, som lever op til Biodiversitetskonventionen.
- Regeringen bør iværksætte initiativer, som styrker målsætningen om at imødekomme EU’s Vandrammedirektiv. Blandt andet skal der iværksættes konkrete tiltag, der minimerer udledningen af kvælstof til havet.
- Regeringen bør iværksætte naturgenopretning i det kystnære havmiljø ved hjælp af etablering af stenrev samt plantning af ålegræs.
- Der skal iværksættes initiativer, der reducerer udledning af forurenende stoffer til havet, herunder hormonlignende stoffer, pfas, tungmetaller og mikroplastik.
- Der bør være øget gennemsigtighed omkring, hvor mange fangster i de danske farvande, der er MSC-certificeret.
Verdensmål 15: Livet på land
Biodiversiteten i Danmark er presset, hvorfor 2030-panelet anbefaler følgende:
- Regeringen skal udvikle en biodiversitetestsrategi, der romfatter naturen i havet, i det åbne land samt i byerne. Denne strategi skal leve op til Biodiversitetskonventionen.
- Regeringen skal forbedre naturtilstanden ved at udlægge flere og større arealer til naturområder. Blandt andet skal der sikres 75.000 hektar uberørt skov i Danmark.
Læs hele rapporten med anbefalinger fra 2030-panelet her.