Humanitær hjælp kommer i krise, når konflikten strammer til
I Mali har syv millioner mennesker brug for humanitær hjælp, men væbnet konflikt gør det svært at få nødhjælp frem. Samme problem viser sig mange andre steder i verden lige nu.
![Maliere, der støttede omvæltningen af præsident Ibrahim Boubacar Keita, samledes for at fejre i hovedstaden Bamako i Mali i august 2020.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/282659/125932.jpg)
![Liv Raahauge-Pedersen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5582-liv-raahauge-pedersen-2-48.jpg)
Liv Raahauge-Pedersen
Journalist / virksomhedspraktikant140.000 mennesker sidder fanget i byen Menaka i Mali. De har hverken vand eller elektricitet, og byens mad- og medicinressourcer er ved at rinde ud.
I over fire måneder har bevæbnede grupper belejret byen og gjort det stort set umuligt for nødhjælpsorganisationer at få den nødvendige hjælp ind. Byens 80.000 børn er i fare for akut underernæring.
Red Barnet er en af de organisationer, der forsøger at forhindre en humanitær katastrofe i det ørkenrige vestafrikanske land. Men kampene gør det det svært at komme ind med nødhjælp.