Ligestillingen halter i de danske ulandsorganisationer
KAMPDAG: 75 procent af topposterne i de danske ulandsorganisationer er besat af mænd. Også på Altinget: udvikling er langt de fleste kilder mænd.
![Ngo'erne kan styrke arbejdsmiljøet, hvis man får flere kvinder ind på topposter i sektoren, mener Kvinfo-direktør Henriette Laursen.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/180318/52693.jpg)
![Rasmus Dahl Løppenthin](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4847-rasmus-dahl-loeppenthin-2-48.jpg)
Rasmus Dahl Løppenthin
JournalistVi har også noteret os de tal, og derfor har vi også nedsat en arbejdsgruppe for at blive klogere på, hvorfor så mange af topposterne i vores sektor bliver besat af mænd.
Rasmus Stuhr Jakobsen
Formand, Globalt Fokus
Mænd sidder tungt på topposterne i de danske ulandsorganisationer. Det viser en optælling, Altinget har foretaget i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts.
Altinget har set på øverste daglige leder (typisk generalsekretær) og forpersoner i de 15 ngo'er, som har en partnerskabsaftale med Danida samt brancheforeningen Globalt Fokus.
Det giver i alt 32 topposter. Optællingen viser, at 24 af de positioner besiddes af mænd. Det svarer til en andel på 75 procent.
Her er de 16 ulandsorganisationer i optællingen
Adra Danmark
Planbørnefonden
Care Danmark
Caritas Danmark
Danmission
Dansk Flygtningehjælp
Røde Kors i Danmark
Folkekirkens Nødhjælp
International Media Support
Mission Øst
Mellemfolkeligt Samvirke
Oxfam Ibis
Red Barnet
Sex og Samfund
WWF Verdensnaturfonden
Globalt Fokus