Mads Lebech stopper i Industriens Fond: Skal være direktør for Tryghedsgruppen
JOBNYT: Mads Lebech bliver ny direktør i Tryghedsgruppen. Han var gennem otte år borgmester på Frederiksberg og har de sidste ti år stået i spidsen for Industriens Fond.
![Mads Lebech skal være direktør i Tryghedsgruppen.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/173853/46423.jpg)
![Kiki Qvistgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4943-kiki-qvistgaard-2-48.jpg)
Kiki Qvistgaard
FagdebatredaktørTi år efter han kom til Industriens Fond, skifter Mads Lebech nu den ene direktørstol ud med den anden. Fra første kvartal 2019 er han ny administrerende direktør i Tryghedsgruppen, der er hovedejer af forsikringsselskabet Tryg og desuden står bag TrygFonden.
Det oplyser gruppen i en pressemeddelelse.
"Vi er utrolig glade for at få Mads i front for Tryghedsgruppen. Han har præcis den bredde i kompetencerne, som er nødvendig. Vi er overbeviste om, at Mads er den helt rette til at videreudvikle Tryg-familien,” siger Jesper Hjulmand, formand for Tryghedsgruppens bestyrelse.
CV - Mads Lebech (f. 1967):
Erhvervserfaring:
- Adm. direktør, Tryghedsgruppen, 2019-
- Adm. direktør, Industriens Fond, 2009-2019
- Konservativ borgmester på Frederiksberg, 2001-2009
- Chefjurist, International Health Insurance A/S, 1998-2000
Uddannelse:
- Cand.jur., Københavns Universitet, 1997
- Student, Frederiksberg Gymnasium, 1986
Udvalgte tillidshverv:
- Formand, Turismens Vækstråd, 2012-
- Næstformand, By og Havn I/S, 2010-
- Næstformand, Tivoli A/S, 2010-
- Næstformand, Konservative, 2003-2009
- Medlem af Kommunalbestyrelsen, Frederiksberg, 1990-2009
- Formand, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), 2002-2006.