Mette Frederiksen kaldte færøsk medlems tale for ”den bedste i denne folketingssamling”: Se hele talen her

Færøske Sjúður Skaale holdt natten til torsdag en brandtale om Israel, Palæstina og Hamas til Folketingets afslutningsdebat. Statsministeren kvitterede med roser.

Jonas Wiinblad OvergaardMads Outzen

De sjove vittigheder og finurlige historier var natten til torsdag byttet ud, da folketingsmedlem Sjúður Skaale fra det færøske socialdemokrati Javnaðarflokkurin (JF) holdt tale ved afslutningsdebatten.

Manden, der ellers er garant for aftenens sjove indspark med klare budskaber til Folketingets maratondebatter, valgte denne gang at tale om Israel, Palæstina og Hamas.

Sjúður Skaale rettede i den små ti minutter lange tale blandt andet en kritik af de pro-palæstinensiske demonstrationer i Danmark og Vesten.

Læs også

"Tænk, at der råbes 'fra the river to the sea' i alle Vestens storbyer. At 'intifada' nu har stået på et skilt uden foran Københavns Universitet. At 'Palæstina er besat, det skal løses med Jihad' gjalder i Københavns gader," sagde han.

Efter opsangen til Vesten kom også en kritik af Israel.

"Alt, hvad der gøres i staten (Israel, red.), kan ikke forsvares. Forbryderiske bosættelser på Vestbredden, ydmygelse af og vold mod palæstinensere, højreekstremister, facister med sine egen version af 'from the river to the sea' i Netanyahus forfærdelige regering," sagde Sjúður Skaale.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte talen "denne folketingssamling bedste". 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sjúrður Skaale

MF (JF), næstformand, Færøudvalget
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024