Ministerium overvejede at placere afviste asylansøgere på tidligere militærbaser
Før Langeland blev regeringens bud på, hvor et nyt udrejsecenter skulle placeres, var en række andre lokationer oppe at vende, oplyser udlændingeminister Mattias Tesfaye. Oplysningerne har hidtil været mørklagt af ministeriet.
Maja Hagedorn
RedaktionschefMarie Møller Munksgaard
JournalistDet blev kaldt "den mindst dårlige løsning", da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i foråret foreslog at placere et nyt udrejsecenter for udvisningsdømte og afviste asylansøgere i Holmegaard på Langeland.
Hidtil har det været mørklagt, hvilke mulige løsninger der ellers var oppe at vende på Slotsholmen.
Men "den vurdering burde have været anderledes", konstaterer ministeren, som derfor i et brev til Finansudvalget sætter navn på. Der er tale om det i dag nedlagte Haderslev Sygehus og de to tidligere militærbaser Jonstruplejren og Flyvestation Skalstrup.
Der er fortsat ingen planer om at anvende dem som udrejsecenter.
Mattias Tesfaye (S)
Udlændinge- og integrationsminister