Overblik: P4G i medvind og modvind, kritik af IFU og så truer klimaet verdens ølproduktion
VERDENSMÅL: København har lagt hus til P4G-topmødet, IFU får kritik for at bruge skattekroner på at modvirke dansk udviklingspolitik, og så gør klimaet din fyraftensøl dyrere.
![Lars Løkke Rasmussen (V) var weekendens hovedperson som vært for P4G-topmødet i København.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/175522/48178.jpg)
![Anders Brønd Christensen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5049-anders-broend-christensen-2-48.jpg)
Anders Brønd Christensen
Debatredaktør og journalistGodmorgen, og velkommen tilbage til dit ugentlige overblik over den forgangne uges vigtigste historier om verdensmål og bæredygtige investeringer.
Mange danskere holdt i sidste uge efterårsferie, men det betyder ikke, at udviklingsdagsordenen stod stille imens.
Hvis du har opholdt dig i København i den forgangne uge, så er der gode chancer for, at du er stødt på P4G-topmødet i bybilledet. Eksempelvis på Rådhuspladsen, hvor finansminister Kristian Jensen (V) indviede den 380 kvadratmeter store 'københavnerlejlighed' med gode idéer til, hvordan hverdagen kan blive mere bæredygtig.