Regional koordinator forlader Folkekirkens Nødhjælp
Uffe Gjerding har været en del af Folkekirkens Nødhjælp siden 1987. Nu har den 69-årige regionale koordinator valgt at gå på pension.
![Camilla Kamstrup](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4825-camilla-kamstrup-2-48.jpg)
Camilla Kamstrup
RedaktionsassistentUffe Gjerding slutter 9. juni et mangeårigt arbejdsliv i dansk kirkeligt ulandsvirke, når han som 69-årig går på pension.
Det skriver Globalnyt.
Uffe Gjerding har været tilknyttet Folkekirkens Nødhjælp i næsten tre årtier. Han var i en årrække ansat som landechef i Zambia og har desuden stået i spidsen i kampen om at sikre rettigheder for palæstinenserne i de besatte områder i flygtningelejre i Mellemøsten.