Stipendier til studerende fra udviklingslande

KORT NYT: Nyt stipendieprogram skal give unge fra udvalgte partneruniversiteter i Asien og Afrika mulighed for at studere i Danmark.

Mandag lancerede danske universiteter i samarbejde med Udenrigsministeriet stipendieprogrammet BSU Scholarship (Building Stronger Universities in Developing Countries).

Stipendieprogrammet er en del af BSU-initiativet under danske universiteter, der samarbejder med udvalgte partner lande i Syd om at opbygge stærke forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Norge, Sverige og Holland har allerede lignende programmer og tilbyder stipendier til studerende eller ansatte på universitetet, der som minimum er uddannet på bachelorniveau og er blandt de bedst kvalificerede på deres årgang.

Stipendiet inkluderer en studieplads, bolig og et månedligt beløb til at dække leveomkostninger. Formålet er ikke blot at give studerende og unge professionelle fra Syd en mulighed for international erfaring og styrke deres erfaringer, men vil også give danske studerende bedre forståelse for kultur og samfundsforhold.
 
"BSU Scholarship-programmet skal styrke de udenlandske studerende, men det er også en vigtig vej til at give danske studerende bedre forståelse for kultur og samfundsforhold i de afrikanske og asiatiske lande, som er i rivende udvikling i dag. Når de danske studerende møder unge fra Afrika og Asien på studiet og ser verden med ikke-vestlige briller, bliver de klædt bedre på til at arbejde og færdes i en global verden," siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R).

Løft til ulandes universiteter
Selv mener Christian Friis Bach, at et stipendieprogram både skal skabe varige og personlige relationer, der på langt sigt kan udvikle sig til netværk og samarbejde, som kan være til stor gavn for både internationale og danske studerende.

Rektor Jens Oddershede, talsmand for Danske Universiteter, mener, at stipendieprogrammet skal ses i en større sammenhæng, der også giver hjemlandenes universiteter et løft:

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024