Unicef Danmark finder ny mediechef i egne rækker
Unicef Danmarks digitale chef, Christian Sophus Ehlers, er blevet forfremmet og vil fremover have titel af mediechef.
Mikkel Bødker Olesen
RedaktionsassistentUnicef Danmark forfremmer deres digitale chef, Christian Sophus Ehlers. Han skal fremover være mediechef for Unicefs danske afdeling, skriver organisationen i en mail til Altinget.
Som ny mediechef får Christian Sophus Ehlers ansvaret for ledelse af indholdsproduktionen såvel som for det digitale område.
Den nyudnævnte mediechef har været en del af Unicef Danmark igennem lidt over halvandet år, og før det har han været kampagnekonsulent ved Socialdemokratiet, digitalrådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp og kommunikationskonsulent hos BUPL.