Vil ministeren kommentere artiklen ”Hun samlede ind til ofre i Gaza, men penge endte hos folk tæt på Hamas”?

1.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Civilstyrelsen, som sekretariatsbetjener Indsamlingsnævnet, der har oplyst følgende:

”1. Det følger af Indsamlingsnævnets forretningsorden, at Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at indsamlinger foretages i overensstemmelse med reglerne i indsamlingsloven og indsamlingsbekendtgørelsen. Nævnet fører endvidere tilsyn med, om indsamlede midler er anvendt i overensstemmelse med det angivne formål, og om formålet er lovligt, jf. forretningsordenens § 3.

2.

Den mand, der omtales i artiklen, som spørgsmålet henviser til, har kunnet indsamle lovligt i størstedelen af perioden fra 2010 til 2020 via en forening. Foreningen er dog også i løbet af denne periode blevet politianmeldt for ti forhold om overtrædelse af indsamlingslovgivningen, ligesom nævnet har underrettet Hvidvasksekretariatet om foreningen og dens indsamlingsaktiviteter.

Efter foreningens sidste indsamlingstilladelse udløb den 31.

december 2020, har Indsamlingsnævnet politianmeldt 46 forhold om indsamling uden tilladelse på foreningens sociale medier. I 45 af forholdene har foreningen forsøgt at omgå indsamlingsreglerne ved at henvise til andre foreningers indsamlingstilladelser eller betalingsoplysninger. En af disse foreninger har fortsat en gyldig indsamlingstilladelse, og der pågår for tiden en kontrol af foreningens første indsamling.

Indsamlingsnævnet har løbende i perioden 2021 til 2023 politianmeldt to af foreningerne for overtrædelser af indsamlingslovgivningen. Ingen af disse to foreninger har haft en indsamlingstilladelsen siden 2022.

3.

Civilstyrelsen kan i øvrigt generelt oplyse, at der i de seneste år er kommet et større fokus på kontrollen med indsamlinger, hvilket har medført flere ændringer af indsamlingsloven.

Side 2/5 Ved den seneste ændring af indsamlingsloven, der trådte i kraft den 1. juli 2023, har Indsamlingsnævnet fået mulighed for at give afslag på ansøgninger og tilbagekalde tilladelser, hvis forhold ved tidligere indsamlinger giver anledning til at formode, at loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven ikke vil blive fulgt. For at kunne tilbagekalde en tilladelse skal der foreligge nye faktiske oplysninger, der ikke forelå på det tidspunkt, hvor tilladelsen blev meddelt.

De forhold, der kan indikere, at indsamleren ikke formodes at ville overholde loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven, kan f.eks. være, at indsamleren tidligere ikke har indsendt behørigt regnskab til Indsamlingsnævnet, at indsamleren gentagne gange ikke efterkommer Indsamlingsnævnets anmodning om yderligere oplysninger, at indsamleren anvender midlerne i strid med formålet, eller at indsamleren er dømt for at have forestået indsamlinger uden den fornødne tilladelse eller i øvrigt i strid med loven.

En beslutning om at afslå en ansøgning om eller tilbagekalde en allerede meddelt tilladelse forudsætter, at der foretages en konkret afvejning af hensynet til indsamlerens interesse i at opnå eller opretholde en tilladelse over for hensynet til at undgå gentagne overtrædelser af indsamlingslovgivningen. I hensynsafvejningen vil omfanget og karakteren af den eller de tidligere overtrædelser skulle indgå.

4.

I forbindelse med en ændring af indsamlingsloven i 2020 ønskede man at skærpe Indsamlingsnævnets kontrol med indsamlinger, og der blev i forlængelse heraf tilført yderligere ressourcer til Indsamlingsnævnets sekretariat i Civilstyrelsen ved finansloven for 2021. Sekretariatet er som følge heraf tilført nye kompetencer med revisorbaggrund, og kontrollen har siden 2021 været tilrettelagt som en risikobaseret stikprøvekontrol.

Indsamlingsnævnet har dog ikke mulighed for at opdage alle tilfælde, hvor der samles ind uden den nødvendige tilladelse.

Hvis Indsamlingsnævnet får mistanke om et strafbart forhold, skal nævnet anmelde forholdet til politiet, jf. indsamlingslovens § 10, stk. 3. Indsamlingsnævnet skal desuden omgående underrette Hvidvasksekretariatet, hvis nævnet er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at midler fra en indsamling har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, jf. indsamlingslovens § 10, stk. 4.” Civilstyrelsen har i øvrigt oplyst, at Indsamlingsnævnet i 2023 gav ca. 1.650 indsamlingstilladelser. Som det var forudsat i forbindelse med vedtagelsen af indsamlingsloven i 2014, bestræber Indsamlingsnævnet sig på at behandle nye ansøgninger, der er fuldt oplyste, inden for 14 dage. I 2023 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for fuldt oplyste ansøgninger 9 dage.

2.

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan generelt oplyse, at politiet efterforsker mulige strafbare forhold, når der indgives anmeldelse herom, eller når politiet selv bliver opmærksom herpå. Efterforskning iværksættes, når der er en rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Københavns Politi.

Københavns Politi har oplyst, at anmeldelser om overtrædelse af indsamlingsloven som udgangspunkt visiteres videre til Sagsbehandlingsafdelingen, der behandler alle indkomne anmeldelser i forhold til alvorligheden af det anmeldte.

Anmeldelser om overtrædelse af indsamlingsloven prioriteres sædvanligvis ikke højst, da anmeldelserne oftest drejer sig om manglende tilladelse til indsamling, eksempelvis via sociale medier til støtte for enkeltpersoner, der er ramt af ulykke, eller til mindre velgørenhedsprojekter i udlandet. Københavns Politi er dog opmærksom på, hvorvidt der i sager om overtrædelse af indsamlingsloven – eller andre sager – er oplysninger om forhold, der kræver yderligere undersøgelser, herunder om sagen giver anledning til efterforskning af mulig terrorfinansiering.” Justitsministeriet har endvidere modtaget en udtalelse fra Rigspolitiet om den konkrete sag. Udtalelsen fremgår af vedlagte bilag, som ministeriet skal anmode om bliver behandlet fortroligt, idet bilaget indeholder oplysninger om forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser mv., der er undergivet fortrolighed efter forvaltningslovens § 27, stk. 4, nr. 1.

3.

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:

”PET kan ikke inden for rammerne af et folketingsspørgsmål give konkrete oplysninger om efterretningstjenestens arbejde, herunder om tilrettelæggelse af konkrete efterretnings- og efterforskningsindsatser samt spørgsmål om konkrete oplysninger, som PET måtte være i besiddelse af, herunder konkrete oplysninger om efterretningstjenestens kendskab til enkeltpersoner og enkeltsager.” For så vidt angår PET’s generelle indsats på terrorfinansieringsområdet henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 885 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

4.

Af principielle grunde er jeg generelt meget tilbageholdende med at udtale mig om konkrete sager, der er eller kan komme under behandling hos myndigheder på Justitsministeriets område. Jeg forventer dog generelt, at myndighederne griber ind, hvis de måtte blive bekendt med mulige lovovertrædelser.