Ny rapport: De nordiske lande står på et stærkt finanspolitisk grundlag – også i krisetider

”Der kan komme mange gode læringer ud af en krise. Fra de seneste som finanskrisen og pandemien har vi især erfaret én ting: At de automatiske stabilisatorer i dansk økonomi er vigtige. De gør deres arbejde. Og de fortjener deres navn: de stabiliserer vores økonomi automatisk – også i krisetider.”

Sådan forklarer Torben M. Andersen, økonom ved Aarhus Universitet og en af bidragyderne til Nordic Economic Policy Review, der i år fokuserer på emnet finanspolitik i usikre tider.

Rapporten, der netop er udgivet af Nordisk Ministerråd og Nordregio, giver i 2024 et grundigt perspektiv på finanspolitisk stabilisering i Norden og peger på forskellige udfordringer i styringen af nationale økonomier i krisetider med fokus på de nordiske lande.
”Det er meget tydeligt, når vi sammenligner på tværs af de nordiske lande, at vi vores finanspolitik bygger på principper om, at man lægger til side i gode tider for at stå stærkere i svære tider. Det princip har gjort os i stand til at hjælpe økonomien, når der var brug for det, både under finanskrisen og COVID19. Imens stod mange især sydeuropæiske lande i en helt anden situation, hvor de var nødt til at trykke på den økonomiske bremse i en krisetid, der kaldte på et tryk på speederen,” siger Torben M. Andersen.

Kriserne bliver mere komplekse
Gennem de sidste 20 år er dansk og nordisk økonomi blevet ramt af en række skælsættende chok: finanskrisen, COVID19 og krigen I Ukraine – med to af dem inden for de seneste kun 5 år.

Og flere vil ramme i fremtiden – med større kompleksitet, vurderer Torben M. Andersen.

”Økonomierne ændrer sig, og de ting, vi skal forholde os til, bliver anderledes og mere komplekse herunder klimakrisen og den geopolitiske situation. Der er ingen opgangskonjunkturer eller nedgangskonjunkturer, der præcis ligner hinanden. Derfor er vi nødt til at være på tæerne og åbne for, at vi på nogen områder må tænke anderledes i spørgsmålet om, hvad politikerne skal gøre med finanspolitikken ift. at stabilisere den i krisetider,” siger Torben M. Andersen.

Også fra politisk side er der enighed om, at de automatiske stabilisatorer, så som indkomstskatten og adangen til overførselsindkomster, i den grad har vist deres værd i dansk og nordisk økonomi, når krisen kradser, men også, at de skal fungere som et fundament for politiske beslutninger.

Krudtet skal holdes tørt
Det mener Benny Engelbrecht, folketingsmedlem for Socialdemokratiet. Ved offentliggørelsen af Nordic Economic Policy Review 2024 i Finansministeriet deltog han i en paneldebat om de finanspolitiske rammer, der er nødvendige for at modstå fremtidens kriser.

”I dag står vi heldigvis i en gunstig økonomisk situation med et stort råderum. Men vi ved aldrig, hvornår næste krise rammer. Det eneste, vi kan være sikre på, er, at vi ikke kan forudsige fremtiden. Derfor skal vi have det nødvendige krudt i tønden, og det skal holdes tørt – også i opgangstider – så vi står stærkt og er i stand til at agere, når næste krise rammer. Det handler blandt andet om at kunne igangsætte ekstraordinære tiltag, som vi så under pandemien, men også i håndteringen af krigen i Ukraine, hvor vi har kunne øge vores forsvarsudgifter markant, uden at det har betydet, at vi skulle spare andre steder,” siger Benny Engelbrecht.

Men selvom de automatiske stabilisatorer har vist deres værd i krisetider, kan de ikke stå alene, understreger Benny Engelbrecht og peger på COVID19 som eksempel:

”Den krise var af så voldsom en dimension, at den ikke kan løse med automatiske stabilisatorer alene. Der er man nødt til både at have krudtet tørt og træffe politiske beslutninger ovenpå stabilisatorerne. Og her var Danmarks stimuli ganske omfattende. Det var nødvendigt, men det var også muligt, fordi vi stod på en sund økonomi.”

Spillebanen er relativt konservativ
Ved lanceringen af Nordic Economic Policy Review 2024, som har fået titlen Fiscal Policy in Uncertain Times", talte også Carl-Johan Dalgaard, professor i økonomi ved Københavns Universitet og formand for De Økonomiske Råd.

Her italesatte han blandt andet det politiske dilemma, som den nuværende finanspolitik indeholder:

”Vi har i Danmark et samlet finanspolitisk rammeværk med en stram budgetlov og med et mellemfristet perspektiv, som binder beslutningstagerne lidt til masten og holder dem inden for en relativ konservativ spillebane, når det kommer til dansk finanspolitik. Det har rejst en debat, om det nuværende finanspolitiske rammeværk leder til en for konservativ udgiftspolitisk,” siger Carl-Johan Dalgaard og fortsætter:

”I den debat er det værd at huske på, at gevinsten ved den nuværende finanspolitik er, at den flytter økonomien et sted hen, hvor statsfinanserne er meget sunde. Det betyder, at der er meget på kistebunden, når uvejret sætter ind. Man betaler så at sige en form for forsikringspræmie til sværere tider.”

Forsikringssummen er en politisk afvejning
Carl Johan Dalgaard understreger også, at størrelse af den forsikringspræmie i sidste ende altid være en politisk prioritering.

”Dagens diskussion og gennemgang af de automatiske stabilisatorer var rigtig interessant, fordi der også ligger en erkendelse af, at vi over de seneste årtier har fået færre automatiske stabilisatorer. Det er ikke en dramatisk udvikling, men det rejser alligevel et behov for en samfundssamtale, om vi kan gå for langt i ønsket om at øge danskernes incitament til at arbejde ved at øge forskellen på den løn, du kan modtage på arbejdsmarkedet og de midler, du kan få via overførselsindkomster. Det har virket i form af øget arbejdsudbud, men samtidigt mindsket økonomiens automatiske stabilisatorer. Man kan se, at vi har skruet ned for borgernes forsikringsudbetalinger, når krisen rammer. Det er en vigtigt politisk afvejning.”  

Også Torben M. Andersen ser et fortsat behov for politisk opmærksomhed på kommende kriser, der kalder, at de automatiske stabilisatorer suppleres af egentlig policy:

”Vi står på et godt grundlag. Men den næste krise kommer ikke til at ligne den sidste. Der kommer andre typer af kriser – klimakrisen og en svær geopolitisk situation – som påvirker os på nye måder. Kompleksiteten i kriserne er stigende, og det gør det alt andet lige også vanskeligere at agere i. Derfor er vi hele tiden nødt til at kigge på vores automatiske stabilisatorer og supplere dem med eksplicitte politiske beslutninger, som vi så masser af eksempler på under COVID19. Et godt eksempel på en krise, som ingen havde set komme, som ikke lignede noget, vi havde set før, og som krævede nye beslutninger – ovenpå de automatiske stabilisatorer for at komme økonomisk godt gennem krisen.”

Læs dette års udgave af Nordic Economic Policy Review ”Fiscal Policy in Uncertain Times”