Faglige Seniorer: Alder bør ikke afgøre, hvornår man stopper med at arbejde

Det er helt ude af trit med virkeligheden at fokusere på den officielle pensionsalder som den afgørende markør for, hvornår man bør forlade arbejdsmarkedet, skriver Palle Smed.

Hvis vi lytter til seniorerne og møder dem med større fleksibilitet, vil vi i fremtiden nå en gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, der endda overstiger den officielle folkepensionsalder, skriver Palle Smed.<br> — Hvis vi lytter til seniorerne og møder dem med større fleksibilitet, vil vi i fremtiden nå en gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, der endda overstiger den officielle folkepensionsalder, skriver Palle Smed.
Foto: Søren Zeuth

Palle Smed

Direktør, Faglige Seniorer

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi skal gøre det lettere for seniorerne at blive i arbejde. Og potentialet er rigtig stort.

I en ny undersøgelse blandt mere end 18.000 seniorer svarer flere end tre ud af fire på tværs af brancher og køn, at de har lyst til at udskyde deres pensionering.

Gået på klingen finder over halvdelen af alle seniorer det både ideelt og realistisk at udskyde pensionen, såfremt arbejdet kan indrettes efter deres behov.

Undersøgelsen er foretaget af Danmarks nye tænketank for trivselsøkonomi, Wela, for Seniorklar, der er Faglige Seniorer og Østifternes offensive satsning på at skabe forandringer på seniorarbejdsmarkedet.

Samtalen skal tages

Vi har ikke brug for tvang for at sikre, at seniorarbejdsstyrken står klar. Vi har brug for samtale, for rollemodeller, og vi har brug for kulturforandring.

En seniorsamtale er en forudsætning for, at det store potentiale blandt seniorerne kan frisættes.
Palle Smed
Direktør, Faglige Seniorer

For selv om de fleste seniorer har lyst til at fortætte på arbejdsmarkedet, så har syv ud af ti aldrig haft samtale med deres arbejdsgiver om muligheden for at blive. Seniorerne er aldrig blevet spurgt.

En seniorsamtale er med andre ord en forudsætning for, at det store potentiale blandt seniorerne kan frisættes. Og selv om der aldrig har været flere seniorer på arbejdsmarkedet end netop nu, er potentialet langt større.

Derfor er der brug for, at mange flere arbejdspladser tager samtalen alvorligt. Både for at afhjælpe virksomhedens egen mangel på arbejdskraft, men også fordi samtalen i sig selv er nødvendig for at få ændret kulturen på arbejdsmarkedet.

For der er seniorer – og mange arbejdsgivere – der forventer, at den officielle pensionsalder også betyder en afslutning på arbejdslivet. Pensionsalderen betyder naturligvis noget, fordi den er normdannende for mange seniorers farvel til arbejdsmarkedet.

Men mon ikke pensionsalderen fylder mest for de lønmodtagere, der har haft et tungt og slidsomt arbejdsliv, mens de, der ikke mærker sliddet på krop eller sjæl, blot ser en verden af nye jobmuligheder åbne sig.

Trivsel er afgående

Det er med andre ord alt for unuanceret, når økonomer, erhvervsorganisationer og flere politikere sværger til en stigning i pensionsalderen som det eneste og bedste middel til at sikre, at flere ældre medarbejdere bliver lidt længere. Uden skelen til deres helbred eller livssituation i øvrigt.

Læs også

Cepos: Pensionsudspil risikerer at sætte den danske reformpolitik over styr

Debat

Når 18.000 seniorer i vores undersøgelser bliver spurgt, hvorfor de vælger at blive i arbejde, selv om pension er et muligt alternativ, så svarer de næsten med en mund: Fordi jeg elsker mit job, fordi det giver mening, fordi det holder mig i gang, og fordi arbejdspladsens fællesskab er attraktivt.

Trivsel er med andre ord den helt afgørende årsag til, at de ønsker at blive.

Vi er nødt til at forstå denne stærke drivkraft – eller drift om man vil – hvis vi som samfund vil forløse potentialet og frigøre de titusindvis af seniorer, som ellers blot ville følge normen og kulturen og sige farvel til arbejdslivet, selv om de egentlig allerhelst vil blive.

Det er helt ude af trit med virkeligheden og alt for let blot at fokusere på den officielle pensionsalder som den afgørende markør.

Unikt tilbagetrækningsmønster

Vi har i rigtigt mange år haft et stærkt fokus på de lønmodtagere, der ikke magtede at kæmpe sig helt frem til pensionsalderen, og det har helt sikkert haft stor betydning for vores allesammens opfattelse af, hvornår vi skal gå på pension.

Vi skal fortsætte med at fremme beskæftigelsen for seniorer, samtidig med at vi reformerer folkepensionsalderen.
Palle Smed
Direktør, Faglige Seniorer

Heldigvis har vi i Danmark et af verdens bedste pensionssystemer, hvor der også er respektfuld mulighed for at trække sig tilbage før den officielle pensionsalder.

Men det er ikke kun folkepensionsalderen, der påvirker, hvornår folk trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Flere og flere seniorer arbejder længere, også efter de er blevet folkepensionister.

Dette er unikt sammenlignet med andre lande, og det har ændret tilbagetrækningsmønstrene i Danmark betydeligt.

Vi skal fortsætte med at fremme beskæftigelsen for seniorer, samtidig med at vi reformerer folkepensionsalderen. Det vil gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt og tilpasse det til en fremtid, hvor vi trækker os senere tilbage.

I dag trækker folk sig i gennemsnit tilbage omkring 66,5 år. Hvis vi lytter til seniorerne og møder dem med større fleksibilitet, vil vi i fremtiden nå en gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, der endda overstiger den officielle folkepensionsalder. Og sikre titusindvis af villige og erfarne medarbejdere en plads på arbejdsmarkedet.

Politik har aldrig været vigtigere