Forskere: Seniorer skal have lige mulighed for fleksibilitet

I 2022 spurgte vi cirka 5000 arbejdspladser, hvilket giver et repræsentativt billede af danske arbejdspladser med mere end fem ansatte.

Den gode nyhed er, at flere og flere arbejdspladser tilbyder deres seniorer fleksibilitet i arbejdslivet. På blot fire år er der sket en markant stigning.

I 2018 tilbød 39 procent af arbejdsgiverne nedsat tid til seniorer; i 2022 er dette tal steget til 57 procent. Endnu mere markant er stigningen i muligheden for fleksible og hybride arbejdstider, som er gået fra 28 procent til 54 procent.

Desuden er antallet af arbejdspladser, der tilbyder opgavemæssig fleksibilitet – såsom muligheden for at påtage sig andre opgaver eller deltage i efteruddannelse – også steget.

I 2018 lå denne andel på 31 procent. I 2022 er den andel vokset til 42 procent. Det viser vi i en ny rapport fra Aalborg Universitet.

Udbud skal matche efterspørgsel

Forskellige undersøgelser indikerer samstemmende, at flere og flere seniorer ønsker at arbejde til en højere alder

Jeevitha Yogachandiran Qvist, Peter Nielsen og Christian Albrekt Larsen
Aalborg Universitet

Vores vurdering er således, at netop den mere fleksible indretning af arbejdspladserne har været en medvirkende årsag til den stigende beskæftigelse blandt seniorer.

Det generelle udbud af seniorarbejdskraft har været stigende i perioden, hvilket for eksempel skyldes et stigende antal seniorer i befolkningen, forbedret helbredstilstand og stigende økonomiske incitamenter til at arbejde.

Den generelle efterspørgsel efter arbejdskraft har også være stigende i perioden, hvilket først og fremmest må tilskrives gunstige konjunkturforhold.

Men det er på specifikke arbejdspladser, at udbud og efterspørgsel skal matches. Det er her der skal etableres forhold, der både gavner seniorerne og arbejdsgiverne.

Mulighed for fleksibilitet gælder ikke alle

Rapporten viser dog også, at det ikke er alle seniorer, der i stigende grad tilbydes fleksibilitet.

Seniorer indenfor ”offentlige administration, forsvar og politi”, ”finansiering og forsikring”, ”energiforsyning” og ”undervisning” er på arbejdspladser, der typisk tilbyder fleksibilitet, mens seniorer indenfor ”hoteller og restauranter”, ”rengøring mv.” og ”transport” er på arbejdspladser, der typisk ikke tilbyder fleksibilitet til seniorer.

Den mindre fleksibilitet på disse arbejdspladser gælder både færre muligheder for nedsat arbejdstid, fleksible og hybride arbejdstider, samt varetagelse af andre opgaver.

Mulighederne for fleksibilitet varierer også på tværs af arbejdspladsernes uddannelsesniveau, størrelse og andelen af seniorer på arbejdspladsen.

For eksempel tilbyder arbejdspladser, hvor over halvdelen af medarbejderne er ufaglærte, generelt mindre fleksibilitet til deres seniorer.

Samtidig finder vi, at større arbejdspladser tilbyder markant mere fleksibilitet end mindre arbejdspladser, og at arbejdspladser med en højere andel af seniorer i større grad også tilbyder mere fleksibilitet.

Potentiale i mere mobilitet

Der er således et potentiale for at gøre arbejdspladserne endnu mere fleksible i forhold til seniorerne. I særdeleshed i brancher med mange ”ufleksible” arbejdspladser.

Ufaglærte har ofte et fysisk belastende og opslidende arbejde, hvor nedsat- eller fleksibel arbejdstid kunne reducere belastningen og muliggøre øget fastholdelse af de ufaglærte seniorer.

En anden mulighed er, at seniorer fra de mere ufleksible arbejdspladser skifter til mere fleksible arbejdspladser.

Her viser tilstødende forskning dog, at aldersdiskrimination ved nyrekruttering er et betydeligt problem, når man nærmer sig pensionsalderen.

Vores vurdering er derfor, at der også er potentiale i at sikre større mobilitet på seniorarbejdsmarkedet.