Fagforeninger: Nyt arbejdsmarkedsråd skal gøre op med socialdemokraternes lukkede fest

Ja, og så Helbredsoplysningsrådet, der ikke har mødtes siden 2009.

Det kan give god mening at forenkle og afbureaukratisere et felt, der i den grad er tynget af detaljeret lovgivning. Derfor kan vi støtte forslaget om at centralisere arbejdet i ét nyt samlende råd.

Men at akkumulere magt og indflydelse på færre hænder forpligter – og nødvendiggør et opgør med det demokratiske underskud og den manglende repræsentation og legitimitet på lønmodtagersiden, som i dag er udpræget i de eksisterende råd.

Organisationsgaden styrtdykker

Ifølge udkastet til lovforslaget får ministeren bemyndigelse til at udstikke retningslinjerne for sammensætning af det nye arbejdsmarkedsråd.

Opgaven kalder på omtanke hos den socialdemokratiske beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, hvis arbejdsmarkedsrådet skal afspejle de faktiske forhold på arbejdsmarkedet – og en erkendelse af, at årtiers traditionelle udpegningsmønster nu skal gentænkes for at være repræsentativt.

Den danske model, som er udgangspunktet for fordelingen af repræsentanter, bygger sin legitimitet på, at arbejdsmarkedets parter har et stærkt medlemsbaseret mandat og er repræsentative for lønmodtagere og arbejdsgivere på det danske arbejdsmarked.

En erkendelse af, at årtiers traditionelle udpegningsmønster nu skal gentænkes for at være repræsentativt.

Johnny Nim, Kim Sørensen, Jens Neustrup Simonsen og Jane Heitmann
Formænd, Det Faglige Hus, Frie, Business Danmark og Krifa

Men det er ikke længere tilfældet.

Organisationsgraden i de traditionelle fagforeninger er styrtdykket. Samtidig taber de traditionelle fagforeninger terræn i forhold til lønmodtagerorganisationer uden for hovedorganisationerne.

I lyset af denne udvikling er problemstillingen med det manglende demokratiske mandat i kraft af den lave organiseringsgrad, manglende repræsentativitet og legitimitet udtalt i trepartsforhandlinger med de nuværende repræsentanter på lønmodtagersiden.

Ligeledes er den skæve fordeling i repræsentationen på lønmodtagersiden også udtalt i de foreslåede nedlagte råd og nævn.

Her forekommer det for eksempel helt ude af trit med tiden, at FH sidder på ni ud af de elleve pladser til lønmodtagerorganisationer og AC og Lederne på de resterende to pladser i det nuværende Beskæftigelsesråd, når FH kun repræsenterer cirka en tredjedel af de beskæftigede lønmodtagere i Danmark.

Mere dækkende repræsentation i lovgivningsprocessen

Konkret fordeler de cirka 1,9 millioner organiserede lønmodtagere herhjemme sig med 54 procent i FH, 23 procent i lønmodtagerorganisationer uden for hovedorganisationerne, 17 procent i Akademikernes Centralorganisation og 6 procent i Ledernes Hovedorganisation, viser seneste opgørelse fra Danmarks Statistik af medlemstal i lønmodtagerorganisationerne.

Skulle det reelle medlemsstørrelsesforhold afspejles i repræsentationen og tildelingen af pladser i for eksempel det nuværende Beskæftigelsesråd, ville Fagbevægelsens Hovedorganisation have seks pladser, lønmodtagerorganisationerne uden for hovedorganisationerne to-tre pladser, Akademikernes Centralorganisation en til to pladser og Ledernes Hovedorganisation ingen eller en plads.

Det er tankevækkende – ikke mindst i takt med, at mere arbejdsmarkedsregulering bestemmes ved lovgivning, hvilket øger betydningen af de råd og nævn, som er rådgivende, vejledende og understøttende for udviklingen og udformningen af arbejdsmarkedspolitikken under Beskæftigelsesministeriet ressort.

Det nye arbejdsmarkedsråd vil derfor få betydelig indflydelse på den førte politik.  

Derfor er det både tiltrængt og nødvendigt, at regeringen inddrager lønmodtagerorganisationerne uden for hovedorganisationerne for at sikre en bedre og mere dækkende lønmodtagerrepræsentation i lovgivningsprocessen og dermed også bringe perspektiver fra det ikke-overenskomstregulerede arbejdsmarked med til bordet.

Ny bordplan i arbejdsmarkedets råd

I dag har Danmark et af verdens mest moderne og fleksible arbejdsmarkeder med nye ansættelses- og arbejdsformer, nye organiseringsformer og nye aflønningssystemer, der i højere grad har et individuelt lønmodtagerperspektiv fremfor et kollektivistisk.

Også trivsel og sociale dagsordner vil i fremtiden spille en større rolle og bør indtænkes i det nye råd. 

Den danske model er endt som en mindretalsmodel

Johnny Nim, Kim Sørensen, Jens Neustrup Simonsen og Jane Heitmann
Formænd, Det Faglige Hus, Frie, Business Danmark og Krifa

Som repræsentanter for nogle af de største lønmodtagerorganisationer uden for hovedorganisationerne, vil vi derfor gerne inddrages i arbejdet med at skabe rammer, form og struktur for et nyt råd under beskæftigelsesministeriets område, så strukturen moderniseres, fremtidssikres og legitimeres.

Vi har derfor henvendt os til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) med et konkret ønske om at nytænkte repræsentationen og skabe plads til lønmodtagerorganisationerne uden for hovedorganisationerne i det nye arbejdsmarkedsråd, så der rettes op på det demokratiske underskud i de nuværende råd.

En vellykket indsats på beskæftigelsesområdet kræver et opgør med en bordplan, hvor kun den traditionelle fagbevægelse og dens venner er inviteret.