IDA: Ekspertgruppe har kommunernes interesser for øje frem for de lediges

Før sommerferien var over os, fik vi anbefalingerne fra Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats at se.

Eftersynet var tiltrængt, og samlet set foreslår eksperterne en markant reform af fremtidens beskæftigelsessystem.

Helt rigtigt peger eksperterne på, at den nuværende indsats ikke er tidssvarende.

Den er i dag præget af for mange proceskrav og tilgange, der mere har art af kontrol af den enkelte ledige, end egentlig hjælp til at matche den enkelte ledige med de virksomheder, som mangler arbejdskraft.

Kendskab til arbejdsmarkedet

En af de væsentligste anbefalinger er, at a-kasserne kun skal have ansvaret for beskæftigelsesindsatsen i de første tre måneders ledighed. Herefter skal indsatsen overdrages til kommunerne, som tilmed fritstilles til at organisere indsatsen.

Kommunerne kender ganske enkelt ikke deres kompetencer i dybden og det arbejdsmarked, de retter sig mod.

Malene Matthison-Hansen
Formand for Ansattes Råd, IDA

Det er ikke svaret for ledige ingeniører, it-specialister, naturvidenskabelige kandidater og andre højtuddannede med indsigt i STEM-fagene og de virksomheder, som efterspørger præcis deres specialiserede arbejdskraft.

Kommunerne kender ganske enkelt ikke deres kompetencer i dybden og det arbejdsmarked, de retter sig mod.

Ingeniørernes arbejdsmarked er nemlig ikke kommunalt funderet, men nationalt og internationalt.

Og efter vores mening syner det af, at den frisættelse, som ekspertgruppen foreslår, mere har haft kommunernes interesser for øje end de lediges og virksomhedernes.

Heldigvis vil anbefalingen formentlig ikke betyde det store for de af vores medlemmer, som allerede har høstet erfaring på arbejdsmarkedet. De har typisk meget korte ledighedsforløb på under tre måneder.

Behov for kompetent rådgivning

For dimittenderne er virkeligheden derimod en anden.

De står ofte uerfarne og med et uklart billede af variationen i deres jobmuligheder, og her vil det korte forløb i a-kasserne få negativ betydning, hvis anbefalingen føres ud i livet.

For blandt IDA’s 160.000 medlemmer er det i høj grad de nyuddannede, der har brug for dagpenge- og beskæftigelsessystemet.

Blot 12 procent svarer, at det kommunale jobcenters tilbud var relevant for dem

Malene Matthison-Hansen
Formand for Ansattes Råd, IDA

Det har de i tiden fra de har fået eksamensbeviset i hånden og til de lander det første job.

Tilmed træder en årgang af eksempelvis nyuddannede ingeniører typisk ind på arbejdsmarkedet samtidigt – i sommermånederne, hvor jobmarkedet er ferieramt. 

Forrige år spurgte vi 663 nyuddannede medlemmer, der har gjort brug af den kommunale jobindsats, om deres erfaringer med de kommunale jobcentre. Og de er ikke overvældende positive.

Blot 12 procent svarer, at det kommunale jobcenters tilbud var relevant for dem, og knap halvdelen oplevede, at jobcentret i ”lav grad” eller ”slet ikke” kendte deres uddannelsesbaggrund og kompetenceprofil.

Kun 6 procent oplevede, at jobcenteret gjorde dem opmærksomme på nye jobmuligheder, de ikke kendte i forvejen.

I modsætning til de oplevelser står a-kasserne, som kender medlemmernes kompetencemæssige baggrund og arbejdsmarked, og som tager udgangspunkt i medlemmernes uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund.

Længere forløb i a-kasserne

Derfor vil vi fra IDA’s side anbefale, at a-kasserne får ansvaret for de nyuddannede i de første seks måneder efter dimission frem til første opnåede job.

Som nævnt kommer langt de fleste nyuddannede blandt IDA’s medlemmer ud på arbejdsmarkedet i sommerperioden.

Det er en periode, hvor arbejdsmarkedet nærmest står stille, og derfor tager det ofte mere end tre måneder for de nyuddannede at lande deres første job.