Dommerformanden: Politikerne får de straffe, de har bedt om

Politikere har længe kritiseret dommerne for ikke at udfylde strafferammerne, men Folketingets flertal har aldrig ønsket, at strafferammer for vold og voldtægt skulle udnyttes fuldt ud, siger Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg. Ifølge Sjöberg følger domstolene loyalt Folketingets ønsker.

Erik Holstein

Det har været kritik fra adskillige folketingspolitikere i årevis, men selvom der gradvis er kommet højere straffe for vold og voldtægt siden 2002, ligger de udmålte domme stadig milevidt fra strafmaksimum.

Det gælder for to ud tre voldsparagraffer, herunder den næstgroveste voldparagraf for vold af ”særlig rå, brutal og farlig karakter”. Og det gælder for voldtægt, der ellers har haft politisk fokus gennem de senere år. Men hvorfor ligger straffene så langt fra maksimum, når de folkevalgte i mere end to årtier har efterspurgt hårde straffe for personfarlige forbrydelser?    

Altinget har bedt Dommerforeningen formand Mikael Sjöberg om en forklaring på paradokset.

 Det kom meget bag på os, at Søren Pape kun ønskede, straffen steg med en tredjedel.

Mikael Sjöberg
Formand for Dommerforeningen

Hvorfor udnytter domstolene ikke den øverste den af strafferammen? 

"Der er kun et par steder i straffeloven, hvor man udfylder strafferammen fuldt ud, det er blandt andet i drab, i narkoforbrydelser og terrorsager. På andre områder er der en pæn elastik mellem, hvad der står i straffeloven, og hvad der er praksis. Vi følger Folketingets intentioner, og det har aldrig været flertallet i Folketingets intention, at vi skal ramme strafferammens maksimum," siger dommerformand Mikael Sjöberg.

Sjöberg henviser til en betænkning om straffeudmålingen fra Justitsministeriet, der konkluderer, at domstolene straffer i overensstemmelse med Folketingets anvisninger.

Læs også

Havde forventet en fordobling
Det er domstolene, der afgør den enkelte sag, men det vel lovgiverne, der bestemmer det generelle strafniveau?

"Ja, det et det, og derfor følger vi også meget præcist, hvad der skrives i loven og de tilhørende bemærkninger."

Men Folketinget har jo med flere lovændringer markeret, at man ønsker straffen for vold skærpet?

”Det er den også blevet. Helt som Folketinget ønskede. Men der er nogle gange forskel på retorikken, og det Folketinget rent faktisk skriver i lovteksten,” siger Sjöberg og fortsætter:

”Lad mig give et eksempel: I 2018 ville daværende justitsminister Søren Pape (K) skærpe paragraf 245 for grov vold. Ud fra retorikken havde vi dommere bestemt en forventning om, at lovforslaget ville lægge op til en fordobling af straffen. Men det gjorde det ikke.

”Pape skrev, at straffen skulle stige med en tredjedel. Og det har domstolene så fulgt. Men det kom meget bag på os, at Pape kun ønskede, straffen steg med en tredjedel – den forudgående debat taget i betragtning. Det kan jeg ikke lade være med at ryste lidt på hovedet ad.””

”Det samme skete, da man fordoblede strafferammen for simpel vold i 2002. Man kunne jo godt forestille sig, at når Folketinget fordobler strafferammen, så vil politikerne også have dobbelt så høje straffe.

”Men i bemærkningerne til loven stod der, at man forestillede sig en stigning med en tredjedel, så sager hvor der blev udmålt 30 dages fængsel, fremover skulle udmåles til 40. Det har vi så gjort siden.”

Strafferammer

Vold:
§ 244 Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

§ 245 stk 1. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed.

Stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år.

§ 246 Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller § 245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år. 

Voldtægt:
§ 216 stk 1. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.


Kilde: Straffeloven

Fiktiv strafferamme
Diskussionen er ligeledes gået på straffen for voldtægt, som mange folketingspolitikere gennem årene har kritiseret for at være for lave. Og der er da også en kraftig diskrepans mellem de mange års fængsel, man ifølge loven kan få for de groveste voldtægtssager – og de faktisk udmålte straffe.

Straffen for voldtægt kan gå op til 12 år. Hvor mange gange vil du tro, der er givet straffe over 8 år i de sidste femten år?

”Under en hånd.”

Netop, i èt tilfælde! Er det ikke lidt underligt, når man nu har en strafferamme på 12 år?

”Du kan sagtens have en pointe der: At der ikke nuanceres nok i de meget, meget grove tilfælde. Men hvis det skal være anderledes, må Folketingets flertal skrive det i loven. Da Folketinget skrev, at det ønskede straffen for voldtægt hævet med et år, gjorde vi det."

"For som vi har også forsøgt at sige til politikerne: Vi ikke kører vores eget løb. Vi gør en dyd ud af at være i overensstemmelse med Folketingets intentioner.”

Men er det ikke en uheldig situation, at den øverste del af strafferammen for voldtægt er fiktiv?

”Jo, det kan jeg på sin vis godt følge. Men i de groveste tilfælde efterspørger jeg tit en anke fra anklagemyndigheden, så sagen kan prøves for landets højeste domstol. Det sker ikke altid i dag. Så der er flere elementer i det her.

I domstolene kan vi nemlig bedst lide, at pladen er spillet fuldt ud.

Mikael Sjöberg
Formand for Dommerforeningen

Bolden hos Hummelgaard
Den socialdemokratiske justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) har lagt op til en egentlig strafferetsreform, hvor formålet ikke mindst er at hæve straffene for personfarlig kriminalitet. Akkurat som adskillige af hans forgængere har forsøgt.

Selvom straffene for vold er steget med en tredjedel, og straffen for voldtægt siden 2002 er steget fra 15 måneder til 27 måneder i 2023, er de gennemsnitlige straffe stadig meget langt nede i spektret.

Hvad skal Hummelgaard gøre, hvis han ønsker markant højere straffe for personfarlige forbrydelser?

”Så kan han skrive i loven, at han ønsker en fordobling - og så overlade de konkrete skøn til domstolene. Hvis de folkevalgte skriver, at der skal ske en fordobling af straffen, så gør vi det.”

Spil først pladen ud
Mikael Sjøberg tilføjer:

Domstolene er ikke autonome, det er vi altså ikke.

Mikael Sjöberg
formand for Dommerforeningen

”Men det er også vigtigt, at anklagemyndigheden følger op med en anke, hvis den synes, der bliver dømt for mildt. Justitsministeren er på godt ondt øverste chef for anklagemyndigheden, og når han nu har sine møder med rigsadvokaten, kan han indskærpe, at der skal ankes i de grove tilfælde," siger Sjöberg og fortsætter:

”I domstolene kan vi nemlig bedst lide, at pladen er spillet fuldt ud. Hvis sagen ender helt oppe i Højesteret, og politikerne stadig ikke er tilfredse med niveauet, ja så er det en lovændring.”

Så hvis vi skal opsummere dit budskab, så lyder det, at Folketinget får de straffe, de beder om?

”Ja, det kan du godt koge det ned til. Vi bestræber os altid på at følge Folketingets anvisninger,” siger dommerformanden og tilføjer:

”Domstolene er ikke autonome, det er vi altså ikke.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikael Sjöberg

Landsdommer, Østre Landsret, formand, Den Danske Dommerforening
cand.jur. (Københavns Uni. 1981)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024