Forsvaret vil bruge trecifret millionbeløb på grønlandsk lufthavn

ADGANG: Kangerlussuaq-lufthavnen i Grønland er så strategisk vigtig, at Forsvaret nu vil betale for, at det grønlandske landsstyre driver lufthavnen videre, men regeringen har ikke planer om at få USA til at spytte i kassen.

Et af Forsvarets CL-604 Challenger-fly på forpladsen i Kangerlussuaq-lufthavnen.
Et af Forsvarets CL-604 Challenger-fly på forpladsen i Kangerlussuaq-lufthavnen.Foto: Andreas Krog
Andreas Krog

Det danske forsvar kommer til at bruge et trecifret millionbeløb på fortsat at kunne benytte Kangerlussuaq-lufthavnen i Grønland. Det står klart, efter at den danske regering og det grønlandske landsstyre onsdag har indgået en principaftale om Forsvarets fremtidige brug af den grønlandske lufthavn.

Lufthavnen, dens 2.810 meter lange landingsbane og placering er så central for Forsvarets opgaveløsning, at man nu smider penge på bordet og til gengæld får grønlændernes ord for, at lufthavnen fortsat vil eksistere. Den gik ellers en usikker fremtid i møde, når lufthavnene i Nuuk og Ilulissat er udvidet i 2024 og vil overtage Kangerlussuaqs position som den primære indgangsport til Grønland for flytrafik fra Europa og Nordamerika.

Større renovering
Landingsbanen i Kangerlussuaq slår revner og står over for en større renovering, som det danske forsvar kommer til at skulle finansiere eller medfinansiere sammen med det grønlandske landsstyre, som beholder ejerskabet til Kangerlussuaq. Forsvarets udgifter vil således blive et miks af driftsudgifter i en længere årrække samt anlægsudgifter til banerenovering og vil blive afholdt inden for Forsvarets eksisterende budget.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Arktis

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024