Advarsler imod at stoppe forskning i opioider og andre rusmidler gør indtryk. Men socialområdet skal også spare, siger Hæstorp
Det kan ikke undgås at gå ud over konkrete institutioner og opgaver, når regeringen vil reducere antallet af årsværk i staten med 1000, ifølge socialministeren.
Simon Lessel
RedaktørRegeringens planer om at reducere antallet af statslige ansatte kommer til at gå udover konkrete indsatser og medarbejdere. Og det kan ikke undgås også at ramme socialområdet.
Sådan lyder det i et nyt folketingssvar fra socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S).
Det kan ikke undgås, at det går ud over konkrete opgaver, institutioner og medarbejdere, når vi som regering ønsker at nedbringe omfanget af årsværk i staten. Det gælder også på social- og boligområdet.
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister, Socialdemokratiet
Her bliver ministeren spurgt til kritikken af planen om at fjerne tilskuddet til Center for Rusmiddelforskning, der har været et af de mest udskældte socialpolitiske forslag fra det sparekatalog, hvor regeringen har anvist, hvordan de vil reducere antallet af statslige ansatte med 1000 årsværk.
En beslutning som betyder, at forskningscentret nu er lukningstruet.
Og selvom det gør indtryk på ministeren, at 19 sociale organisationer har advaret om ”uoverskuelige konsekvenser” ved at lukke rusmiddelforskningscentret, står hun ikke umiddelbart klar med nogen redningskrans.
”Som minister gør det naturligvis indtryk på mig, når en række fremtrædende organisationer på socialområdet finder anledning til at rejse bekymringer om konkrete regeringsbeslutninger,” skriver socialministeren og uddyber senere:
”Det kan ikke undgås, at det går ud over konkrete opgaver, institutioner og medarbejdere, når vi som regering ønsker at nedbringe omfanget af årsværk i staten. Det gælder også på social- og boligområdet.”