Bertel Haarder: Det ville jeg gøre, hvis mit arrangement på Folkemødet blev afbrudt af demonstranter

Det har vakt debat, at folkemødeledelsen i en rundsendelse til Folkemødets arrangører har nævnt muligheden for at give mikrofonen til eventuelle protesterende et par minutter.

Derved kan man undgå, at de demonstrerende fremstiller sig som "martyrer eller "ofre" og derved retfærdiggør deres udemokratiske adfærd.

Det vil jo være en ægte dansk løsning, helt i tråd med vores samtale- og kompromis-kultur. Ligesom da jeg var en kontroversiel undervisningsminister og ofte gik ud til de råbende demonstranter for at snakke med dem.

Det virkede aldeles afvæbnende. Somme tider vidste de ikke engang, hvad de skulle sige til mig, når jeg stod lige foran dem.

Som professor Knud Ejler Løgstrup sagde engang: "Demokrati er en skikkelig måde at være uenig på."

Det plejer vi at være gode til i Danmark. Ligesom på Folkemødet, som jeg tog initiativ til for 14 år siden. Min vision var, at det skulle være en blanding af sommerhøjskole, Roskildefestival og politiker-dyrskue, hvor man kan se girafferne. Og sådan blev det.

Råberi skal ikke belønnes

Men der er to problemer ved folkemødeledelsens opfordring til at invitere de råbende demonstranter op på scenen.

Medierne undlod prisværdigt at gøre netop Wilders-mødet til en stor begivenhed. Ligesom da Rasmus Paludan velsignede Folkemødet med et besøg.

Bertel Haarder
Stifter, Folkemødet, fhv. folketingsmedlem og minister (V)

For det første ønsker de måske slet ikke at indgå i en dialog. Måske råber de alene for at tiltrække sig mediernes opmærksomhed og derved få deres budskab ud til langt flere end dem, der sidder ved mødet.

Måske er de i den hellige sags tjeneste fuldstændig ligeglade med dem, der er kommet for at blive klogere og debattere.

Det andet problem er, at råberi og afbrydelser af møder jo helst ikke skal belønnes. Det kan måske udløse endnu mere råberi og udemokratisk adfærd. Man får ikke mere ordentlighed ved at begunstige dem, der ikke er ordentlige.

Derfor er det godt, at tanken om dialog med dem, der råber og skriger, kun er nævnt som en "mulighed", ikke som en anbefaling eller et krav.

Det er og bliver arrangørerne af det enkelte møde, der må afveje, hvad der er det klogeste.

Vær venlig at stoppe 

Hvis jeg var arrangør, og nogle demonstranter råbte og skreg og afbrød mødet, så ville jeg stille og roligt gå hen til dem og spørge, om de vil være så venlige at stoppe råberiet og i stedet bede om ordet på lige fod med andre.

Hvis de bliver ved, så vil jeg spørge forsamlingen, om vi skal afbryde mødet. Uden dramatik.

Vi havde en situation for et par år siden, hvor den hollandske indvandrerkritiske politiker Geert Wilders med flere blev inviteret til at tale ved Folkemødet. Det udløste et betydeligt politiopbud, men hvad der blev sagt på mødet, blev stort set ikke bemærket.