Biskop: Folkekirkens fremtid skal først og fremmest være grøn. Det kræver svære, men nødvendige valg

I lyset af den grønne trepart er det eksempler til inspiration og efterfølgelse. Især jorderne repræsenterer et stort potentiale for, at folkekirken kan være med til at bane vejen for et nyt, grønt danmarkskort. Mulighederne ligger lige for.

Størstedelen af folkekirkens jorder bortforpagtes i dag til lokale landmænd, men mange steder ser menighedsrådene sig allerede om efter mere klima- og miljøvenlige måder at anvende jorden på. Det er dog ikke uden økonomiske konsekvenser for menighedsrådene. Forpagtningsindtægten indgår i budgettet.

Derfor skal der træffes svære, men også nødvendige valg. De nye skove, der rejses, rummer til gengæld muligheder for lokalt samarbejde og nye rekreative muligheder.

Olie og gas skal udskiftes

Vejen frem går ikke kun gennem skov og over land. Også når vi taler om folkekirkens bygninger ligger store opgaver foran. I foråret 2024 fik vi resultaterne af en stor kortlægning af folkekirkens klimaaftryk.

Undersøgelsen viste tydeligt, at de vigtigste skridt på vejen til væsentlige reduktioner af folkekirkens CO2-aftryk er udfasning af de fossile opvarmningskilder. Oliefyr og gasfyr skal udskiftes.

Budskabet er enkelt, men opgaven ikke ukompliceret i en organisation med 2.300 selvbestemmende enheder, en økonomi, der sjældent levner plads til dyre vedligeholdelsesopgaver ved siden af kirkens kerneopgaver og pleje af det lokale kirkeliv. Der findes tilskudsordninger til udskiftning af varmekilder.

Hvordan hjælpes menighedsrådene økonomisk på vej til at realisere dette reduktionspotentiale?  

Kulturarv på markedsvilkår

Også kirkegårdenes veje vil sno sig lidt mere end sædvanligt. Kirkegårdene skal både rumme den vigtige kulturarv, vi bærer med os, men også på markedsvilkår tilbyde begravelsesformer til dem, der ønsker et mere naturligt sidste hvilested omgivet af blomster, græs eller skov.

Det er opløftende at se, at den grønne omstilling i høj grad er slået igennem på kirkegårdene.

Det er et område, der traditionelt har været formet af faste konventioner om, hvordan en kirkegård skal se ud. Men her er der faktisk vilje til nytænkning, der introducerer mere bæredygtige driftsformer.

I næste måned er der menighedsrådsvalg, og som menighedsrådsmedlem kan man få indflydelse på de vigtige overvejelser og beslutninger i det lokale sogn – beslutninger, som rækker længere ud end sognegrænserne, ikke mindst når vi taler klima, miljø og biodiversitet, hvor synergieffekterne bliver mærkbare, når vi står sammen og løfter i flok.

Folkekirken er bredt forankret både folkeligt og geografisk, og dermed har folkekirken faktisk mulighed for at engagere mennesker i konkrete initiativer.

I en klimakrise er det måske det allervigtigste: at vi faktisk sammen kan gøre noget og ikke lammes af en følelse af resignation.