Borgmester: Med en kommunal hånd på roret kan nye havneanbefalinger sætte kursen mod en bæredygtig fremtid

Det var som en dejlig, opkvikkende dukkert at læse de anbefalinger, som regeringens partnerskab om udvikling af danske erhvervshavne kom med forleden. 

I kommunerne er vi – måske ikke så overraskende – især glade for anbefalingen om, at vores muligheder for at foretage strategiske, erhvervspolitiske prioriteringer og investeringer i egne havne skal fastholdes.  

Uden en kommunal hånd på roret kan vi ganske enkelt ikke udvikle vores samfund og skabe stærke havne med rod i lokalmiljøet.

Kenneth Muhs
Næstformand, KL's Klima- og Miljøudvalg

For kommunerne har i årevis spillet en helt afgørende rolle for den erhvervsmæssige udvikling af havnene, og den udvikling skal fortsætte.

Derfor er det positivt, at anbefalingerne skaber muligheder for alternative finansieringsmodeller og forskellige måder at samarbejde forpligtende på.

Her tænker jeg ikke mindst på offentligt-private partnerskaber mellem havne, private virksomheder og investorer.

Samtidig er det rigtig godt, at det skal undersøges, om rammevilkårene for finansiering af havneinvesteringer kan forbedres.

Her forventer vi, at muligheden for kommunale investeringer via KommuneKredit vil blive fastholdt.

Stort grønt potentiale

Også i forhold til den grønne omstilling rummer havnene et stort potentiale – blandt andet ved at udnytte ubrugte arealer til at producere grøn strøm.

Havnene kan eje og drive bølge- og vindenergianlæg og sælge overskudsproduktionen fra dem.

Det er vigtigt, at reguleringen af havne og havneaktiviteter følger med tiden og understøtter netop den udvikling.

Reguleringen må ikke blive en barriere for, at havnene og havneerhvervene kan komme i mål med deres omstilling og løbende udvikle sig.

Derfor er det positivt, at partnerskabet anbefaler, at havnenes adgang til produktion af vedvarende energi bliver gjort teknologineutral, så havnene får mulighed for at sælge overskudsproduktionen af vedvarende energi.

Det kan for eksempel være grøn strøm fra solceller på tagflader og andre arealer, der ikke kan bruges til havnerelaterede aktiviteter – på lige fod med vind- og bølgeenergianlæg.

Det vil være det helt rigtige skridt at tage, hvis havnene skal kunne gå forrest i den grønne omstilling på en måde, der passer bedst til de konkrete forhold for den enkelte havn.

Kommunal hånd på roret

Havnenes potentiale for at levere på den grønne omstilling bliver også set på med nationale briller.

Det kan vise sig nødvendigt med investeringer i øget kajbæreevne, længere kajlængder og dybere sejlrender.

Forslaget om bindende servicemål for sagsbehandlingstider kan være problematisk.

Kenneth Muhs
Næstformand, KL's Klima- og Miljøudvalg

De behov, der kan opstå som følge af nationale interesser, bør staten naturligvis finansiere.

For der må nu engang være en tæt kobling mellem statslig interesse og statslig finansiering.

Det er kun retfærdigt.

Men for at vende tilbage til det lokale, så er det kommunale engagement i havnene afgørende for en bæredygtig udvikling.

Havnene er vigtige for kommunerne, og det kommunale ejerskab giver rigtig god mening, da havnene er en integreret del af byerne og livet i dem.

Uden en kommunal hånd på roret kan vi ganske enkelt ikke udvikle vores samfund og skabe stærke havne med rod i lokalmiljøet.

Bør genovervejes

Derfor bør kommunerne fortsat stå for den lokale prioritering og helhedsplanlægning. Det er en kernekommunal opgave at give rum til lokalsamfundets ønsker.

Kommunerne har helhedsbrillerne på og varetager de mange hensyn på fællesskabets vegne – også i erhvervshavnene.

Netop af hensyn til helhedsplanlægningen er det derfor også godt, at der lægges op til at forenkle regler og tilføre flere ressourcer til sagsbehandlingen, så den bliver smidig og let at gennemskue.