Danmark siger ‘nein danke’ til at stå ved Østrigs side ved EU-Domstolen
Østrig sagsøger EU-Kommissionen for at grønstemple naturgas og atomkraft på den såkaldte grønne taksonomi. Trods tidligere alliancer har regeringen besluttet, at Danmark ikke skal være medsagsøger.
![Klimaminister Lars Aagaard (M).](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/268485/108715.jpg)
![Rasmus Raun Westh](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5410-rasmus-raun-westh-2-48.jpg)
Rasmus Raun Westh
Journalist og redaktørAllein, allein. Eller i hvert fald uden Danmarks støtte.
Østrig har siden efteråret forsøgt at få Danmark og andre lande med på et søgsmål, der skal få EU-Domstolen til at stoppe Kommissionens grønstempling af gas og atomkraft.
Men efter flere måneder, hvor jurister i Klimaministeriet og andre ministerier har undersøgt sagen, har regeringen nu besluttet at lade være med at tilslutte sig søgsmålet.
"Regeringen har besluttet ikke at intervenere i Østrigs søgsmål," lyder det i et skriftligt svar fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Det sker trods en tidligere alliance mellem de to lande. Efter EU-Kommissionen nytårsaftensdag 2021 offentliggjorde planerne om at grønstemple naturgas og atomkraft under visse betingelser, stod Danmark, Østrig, Spanien og Luxembourg sammen i en fælles erklæring mod Kommissionens udspil.
"Vi har altid talt for en taksonomi baseret på videnskab. Nu er dens brugbarhed og troværdighed sat på spil," lød det blandt andet i erklæringen, som daværende klimaminister Dan Jørgensen (S) underskrev på Danmarks vegne.
🔊🇪🇸🇦🇹🇩🇰🇱🇺 will defend a common position at the informal @EUCouncil #ENVI in @AmiensMetropole questioning the proposal of the @EU_Commission to incorporate gas and nuclear in the #taxonomy
❌🛢☢️ Gas&nuclear are not green♻️
Find out more⤵️ pic.twitter.com/JFzxcrE9gn
Altinget har bedt om en kommentar fra klimaminister Lars Aagaard (M), men afventer svar.
Altinget afventer ligeledes en kommentar fra Østrigs regering.