Dansk Skovforening: Styrelses beslutning skaber tvivl om vigtige klimatals troværdighed

Den grønne trepart sætter et ambitiøst mål om rejsning af yderligere 250.000 hektar skov.

Det er særdeles positivt, for skoven er et kraftfuldt instrument til at nå klimamålene.

Dette blev tydeligt understreget i foråret, da en ny skovfremskrivning fra Københavns Universitet viste, at de danske skove frem mod 2030 både leverer træ til den grønne omstilling og samtidig har et meroptag på 1,7 millioner tons CO2. 

Det har historisk tjent den danske forvaltningstradition godt, at forskningsbaserede opgørelser og målinger udarbejdes på landets forskningsinstitutioner.

Anders Frandsen
Direktør, Dansk Skovforening

Fremskrivningen bygger på den såkaldte Skovstatistik, som siden 2006 på bestilling fra Miljøstyrelsen er blevet udarbejdet af forskere på Københavns Universitet, og som giver en løbende status på, hvor meget CO2, der årligt optages, når skoven vokser.

Skovstatstikken spiller en væsentlig rolle i forhold til den årlige klimarapportering, som Danmark er forpligtet til at lave.

Men nu har Miljøstyrelsen besluttet at hjemtage denne opgave således, at de fremover selv vil udarbejde skovstatistikken.

Formelt overføres opgaven nu til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø under Ministeriet for Grøn Trepart.

I Dansk Skovforening ser vi med en stor portion bekymring på denne beslutning.

Det har historisk tjent den danske forvaltningstradition godt, at forskningsbaserede opgørelser og målinger udarbejdes på landets forskningsinstitutioner.

Digitalt system, der ikke findes endnu

Dette armslængdeprincip skaber troværdighed om resultaterne, og giver et transparent og troværdigt grundlag for den efterfølgende myndighedsforvaltning og politikudvikling.

Eksempelvis ville det næppe have øget den oplevede troværdighed om den reducerede udledning fra lavbundsjordene i starten af 2024, hvis opgørelsen var blevet udarbejdet i Klima- og Energiministeriet.

Tilsvarende er det også vigtigt at bevare den oplevede tillid til opgørelserne af skovens CO2-optag i fremtiden.

Ikke mindst, når vi skal rejse yderligere 250.000 hektar med blandt andet et klimamål for øje.