Kommentar af 
Birgitte Arent Eiriksson

Der er brug for flere kommunale whistleblowers

KOMMENTAR: Der er behov for at værne yderligere om borgernes retssikkerhed og gode forvaltning. Det kan ske ved at forpligte alle kommuner til at etablere interne whistleblowerordninger, skriver Birgitte Arent Eiriksson.

Der er et stort behov for, at whistleblowere har et sted at gå hen med deres oplevelser i kommunerne, skriver Birgitte Arent Eriksson.
Der er et stort behov for, at whistleblowere har et sted at gå hen med deres oplevelser i kommunerne, skriver Birgitte Arent Eriksson.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Birgitte Arent Eiriksson
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Sidste efterår fik de ansatte i afdelingen for familie og forebyggelse i Guldborgsund Kommune en ildevarslende mail fra deres chef.

Deres jobs ville være i fare, hvis de ikke omgående sparede 100.000 kroner på deres sager for eksempel ved at hjemsende tvangsfjernede børn til deres forældre.

De ansatte blev samtidig anmodet om at finde faglige begrundelser, så "vi ikke igen kommer ud i noget med, at nogen har begrundet en afgørelse om ophør af indsatser med, at chefen har besluttet, at der skal spares penge".

Blå bog
Birgitte Arent Eiriksson (født 1970) er vicedirektør og advokat i Justitia. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Den sidstnævnte bemærkning hænger muligvis sammen med, at Folketingets Ombudsmand nogle år tidligere i en lignende sag med samme kommune havde gjort udtrykkeligt opmærksom på, at økonomiske hensyn ikke kunne eliminere de faglige vurderinger.

Alligevel stod de ansatte igen i en situation med stort pres for at lade de økonomiske hensyn tage hele styringen.

De to sager fra Guldborgsund kom kun for dagen, fordi medarbejdere henvendte sig til henholdsvis ombudsmanden og Ankestyrelsen.

Kun få dage efter den nye sag skrev Politiken om en næsten identisk sag i Horsens, som også kun kom frem, fordi en medarbejder advarede Ankestyrelsen. Sagerne havde altså været afhængige af, at en whistleblower i kommunen havde turdet fortælle om ulovlighederne.

Justitias analyse om whistleblowerordninger, der udkom stort set samtidig med, at de to nye sager ramte medierne, indeholder yderligere sager, som illustrerer et stort behov for, at whistleblowere har et sted at gå hen med deres oplevelser i kommunerne med for eksempel magtmisbrug og alvorlige tilsidesættelser af borgernes rettigheder.

Kommunerne forvalter omkring 350 milliarder skattekroner hvert år, eller næsten en milliard kroner om dagen.

Samtidig spiller kommunerne en meget central rolle for den borgernære velfærd, fordi de løbende træffer mange afgørelser med stor betydning for borgernes livskvalitet og fremtid.

Desværre må vi nok erkende, at de sager, som de seneste år er kommet frem om magtmisbrug, svindel og instrukser, der slår bunden ud af borgernes retssikkerhed, kun er toppen af isbjerget

Birgitte Arent Eriksson
Kommentarskribent

Derfor er det også et stort problem, at retssikkerheden har så trænge kår i kommunerne, hvor gennemsnitligt hver tredje klagesag ender med omgørelse i næste instans, og hvor der – ligesom i staten – ses flere eksempler på bestikkelse og økonomisk svindel.

Danmark er et land, der bygger på tillid. Og tillid er godt – i hvert fald indtil det modsatte er bevist. Desværre må vi nok erkende, at de sager, som de seneste år er kommet frem om magtmisbrug, svindel og instrukser, der slår bunden ud af borgernes retssikkerhed, kun er toppen af isbjerget.

De offentligt ansattes ytringsfrihed er nemlig generelt under pres, og i praksis er der stor usikkerhed og utryghed over for at ytre sig offentligt eller internt om kritisable forhold på arbejdspladsen.

Læs også

Der er behov for at værne yderligere om borgernes retssikkerhed og god forvaltning.

Det kan ske ved at forpligte alle kommuner til at etablere interne whistleblowerordninger, der kan supplere de eksisterende eksterne ordninger, og som ikke kun omfatter ansatte og samarbejdspartnere, men også borgere, der oplever alvorlige overtrædelser af lovgivningen og andre alvorlige forhold.

Det skal sikres, at de kan henvende sig til en uafhængig og upartisk enhed uden at frygte for deres arbejde eller en usaglig behandling af deres sag.

Nogle kommuner vil måske hævde, at whistleblowerordninger vil være en stor administrativ byrde, men kommunerne skal under alle omstændigheder oprette whistleblowerordninger i år, der skal modvirke og afsløre brud på EU-retten.

Det er en oplagt mulighed for samtidig at sikre mere respekt for vores nationale lovgivning, herunder ikke mindst de love og regler, som har afgørende betydning for borgernes velfærd.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Arent Eiriksson

Direktør, Justitia, advokat, medlem, Dataetisk Råd, Etisk Råd, Borgerretsfonden og SIRI-Kommissionen 4.0
cand.jur. (Københavns Uni. 1996), Master of Public Governance (CBS)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024