Erhvervslivet: Nyt Nøglehulsmærke gavner ikke sundhed
UTILFREDSHED: Reglerne for Nøglehulsmærket er i marts blevet strammet, men ændringerne er hverken til gavn for folkesundheden eller produktudviklingen, mener erhvervsorganisationer. Fødevarestyrelsen svarer igen.
![Uindpakket brød er blandt de nye varer, der kan nøglehulsmærkes, mens blandt andet spegepølsen fremover må se langt efter det lille grønne mærke.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/138754/18677.jpg)
![Sine Riis Lund](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4776-sine-riis-lund-2-48.jpg)
Sine Riis Lund
Journalist og redaktør![Cecilie Gormsen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4820-cecilie-gormsen-2-48.jpg)
Cecilie Gormsen
RedaktionschefDet er en ommer. Så kontant lyder meldingen fra Landbrug & Fødevarer om de nye regler for Nøglehulsmærket, der trådte i kraft i marts i år.
Blandt andet er der kommet nye kriterier for salt, ligesom kravet til fuldkorn er øget for visse grupper. Men barrieren sættes for højt, mener Landbrug & Fødevarer.
“Vi mener simpelthen, det er en ommer, fordi det kommer til at virke mod dets egen hensigt,” siger administrerende direktør Karen Hækkerup.
Hun fremhæver, hvordan nogle virksomheder mister muligheden for at få Nøglehulsmærket og derfor mister gnisten til at produktudvikle. Samtidigt ændrer man markant på et mærke, der ellers står stærkt i forbrugernes bevidsthed i dag.
- Nøglehullet er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der skal gøre det nemmere for forbrugerne at finde de sundere fødevarer på hylderne i supermarkedet.
- Fødevarer med Nøglehullet skal leve op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre.
- Danmark og Norge indførte officielt Nøglehulsmærket i 2009, mens Nøglehullet har eksisteret i Sverige siden 1989. I 2013 indtrådte også Island i samarbejdet.
Vi vil meget hellere have, at folk spiser en mad med frikadelle eller leverpostej, end de spiser madder med spegepølse.
Else Molander
Kontorchef i Fødevarestyrelsen
Også DI Fødevarer ærgrer sig over udviklingen, og sammen med Landbrug & Fødevarer mener organisationen, at Nøglehulsmærket skal handle om det sundere valg inden for forskellige kategorier af fødevarer, men nu er flere krav blevet så skrappe, at man helt udelukker en række produkter. Det gælder blandt andet spegepølser, forårsruller og oliebaserede dressinger, hvis man putter mayonnaise eller yoghurt i.
Frikadelle bedre end spegepølse
Fødevarestyrelsen forstår langt fra kritikken og mener, at der eksisterer en forståelseskløft til ernæringsmærkets betydning i nogle dele af erhvervet.
De væsentligste ændringer:
- Nye kriterier for salt i kød- og fiskeprodukter, der ikke tidligere har haft kriterier for salt.
- Nye kriterier for mættede fedtsyrer i fødevaregrupperne nødder, færdigretter, madfedt og olier, vegetabilske alternativer til mælk og syrnede mælkeprodukter samt ost.
- Krav til indhold af fuldkorn er skærpet i fødevaregrupperne morgenmadscerealier og musli, grød og grødpulver, brød og brødmix, rugbrød og færdigretter med mere.
- Krav til indholdet af salt i ost er lempet.
- Nye kriterier for syrnede mælkeprodukter.
- Den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. marts 2015 og samtidig bliver bekendtgørelse nr. 913 af 4. juli 2013 ophævet, men der vil være en overgangsperiode frem til den 1. september 2016.
"Nogle ser helst, at Nøglehulsmærket er et sundere valg for alt. Det er det ikke. Det er et sundere valg for de fødevaregrupper, som er anbefalet at være en del af den sædvanlige kost, siger kontorchef Else Molander fra Kontoret for Ernæring.
"Meget spegede kødprodukter er karakteriseret ved at have et højt indhold af salt, såsom spegepølser, og det mener vi vitterligt heller ikke skal være en del af den vanlige kost hver dag," siger Else Molander.
Blandt en lang række særligt sundhedsorganisationer har modtagelsen af de nye regler også været helt anderledes hjertelige. Blandt andre Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen har tidligere udtrykt stor opbakning til revisionen.
Læs hele artiklen på Altinget: fødevarer her (kræver abonnement).
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/1033/Else Molander.jpg)
Else Molander
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/657/karen-haekkerup.png)