Rådgiver: Europa kan ende som en kinesisk koloni

Helt overordnet giver AI-teknologien anledning til en række grundlæggende teknologiske, politiske og etiske spørgsmål:

Hvor står Europa i forhold til USA og Kina i det globale AI-race? Hvordan balancerer vi behovet for at være med på AI-vognen med behovet for regulering? Hvordan sikrer vi, at AI skaber værdi for alle og ikke kun for de store tech giganter? Og hvad med etikken og sikkerheden bag AI?

Spørgsmålene er mange og komplekse.

Hvordan endte vi her? 

Teknologisk ser det ud til, at gamle Europa halter gevaldigt bagefter inden for udvikling og innovation af AI – præcis som med den digitale revolution (cloud, søgemaskiner, software med mere) som Europa endte med at tabe på gulvet.

Indikationerne er mange. For eksempel valgte Nvidia, en af de globale tech-giganter – og som står bag Danmarks nye AI-supercomputer – ikke at rapportere sine indtægter i Europa i deres seneste regnskab. Europa er åbenbart ikke interessant eller vigtig nok.

Det hjælper heller ikke, at europæiske politikere har tendens til kun at stemple ind, når der er “problemer”.

Kaare Riis Nielsen
Rådgiver og tidligere politisk direktør, Uber

Og hvis man ser på de globale investeringsstrømme i AI-teknologi, er Nvidias manglende rapportering mere et mønster end tilfældighed.

Europas investeringer i teknologisk forskning og udvikling er kun en femtedel af, hvad de er i USA, og halvdelen af Kinas. Investeringer i AI er omkring 50 gange højere i USA end i Europa. Så noget må ske, hvis Europa skal være med i det globale AI-kapløb.

En tidligere CEO for Airbus har engang udtalt, at "Europa er USA’s digitale koloni". Noget vi europæere modstræbende har accepteret. Men risikoen for, at vi også bliver Kina’s koloni, klinger anderledes ubehageligt.

Årsagerne til at Europa mister terræn er mange. Ikke mindst geopolitisk konkurrence fra USA og Kina, der målrettet satser på AI og nøgleteknologier med forskning, investeringer og industripolitik.

Det hjælper heller ikke, at europæiske politikere har tendens til kun at stemple ind, når der er “problemer”, og de kan vise handlekraft ved at lappe huller i utidssvarende lovgivning eller pege fingre af Big Tech.

Problemet er, at de samme politikere stort set er fraværende, når det gælder visioner og udviklingen af en langsigtet teknologistrategi.

Entreprenante stater er nøglen

Ét er at komme først med udviklingen af AI og ny teknologi. Mindst lige så vigtigt er de politiske rammer, og hvordan vi sikrer effektiv regulering til at adressere de politiske og etiske udfordringer.

En markant fortaler for denne position er økonomen, Mariana Mazzucato, kendt for “Entreprenørstaten”.

Mazzucatos centrale budskab er, at stater skal spille en central rolle i at styre og fremme udviklingen af AI og ny teknologi.

Udover klassisk regulering af Big Techs dominans, skal regeringer mere aktivt bidrage til udformningen af AI – for eksempel ved at designe data systemer og bagvedliggende arkitektur samt medvirke til at forme markeder og sikre offentlige goder.

Mazzucatos pointe er, at teknologiudviklingen skal tilgodese bredere samfundsinteresser.

Der er brug for entreprenante stater til at sikre strukturer og systemer, der bedre deler risici og gevinster – for at imødegå at risici deles bredt, mens gevinster privatiseres og monopoliseres af tech giganterne.

Kernen er, at vores folkevalgte politikere og myndigheder må blive bedre til at forstå, hvordan algoritmer og AI skaber og udvinder værdi, så de bedre kan forme og udvikle rammerne for en mere inklusiv digital økonomi.

Etiske udfordringer

Dertil kommer en lang række etiske udfordringer. Ikke mindst, at AI-teknologi i stigende grad står bag alt fra afslag og tildeling af jobs og uddannelsespladser til godkendelse af boliglån, forsikringer, pensionsordninger og datingmatch.

De kommende år vil bringe en tsunami af historier og søgsmål mod tech selskaberne om etik, sikkerhed, autenticitet, ophavsrettigheder med mere.

Kaare Riis Nielsen
Rådgiver og tidligere politisk direktør, Uber

Det vil sige, at nogle af de vigtigste og mest private beslutninger i vores liv træffes af anonyme, uigennemsigtige og ofte profitdrevne algoritmer uden menneskelig kontakt – og illustrerer dermed et voksende skisma mellem AI og privatsfæren/menneskerettigheder.

At konflikten mellem AI og etik/sikkerhed er reel tydeliggøres af den seneste udvikling i OpenAI, virksomheden bag chatGPT. Her har selskabets sikkerhedschef forladt selskabet og smækket kraftigt med døren: ”Over the past years, safety culture and processes have taken a back seat to shiny products". Og tilbage i marts blokerede Italien for adgang til chatGPT af frygt for privacy og sikkerhed. 

Vi kan godt forberede os på, at de kommende år vil bringe en tsunami af historier og søgsmål mod tech selskaberne om etik, sikkerhed, autenticitet, ophavsrettigheder med mere.

Meget kan undgås gennem klar regulering og ansvarlig udrulning af teknologien. Men overgangen til en ny teknologisk alder vil indeholde mange morbide symptomer. 

Europa dør uden visioner og handlekraft

Selvom kampen om AI er kun lige begyndt, står det allerede klart, at “Europa er dødelig” og langt mere offensivt må ind i teknologikampen for ikke at blive efterladt på perronen som en teknologisk koloni af USA og Kina.

I det globale tech-race ses tre konkurrerende modeller: en amerikansk “markeds/forbrugerdrevet”, en kinesisk “stats/stabilitetsdrevet” og en europæisk “rettigheds/borgerdrevet” model.

For Europa handler det ikke om at skylle barnet ud med badevandet for at imitere den amerikanske model.

Måske den teknologiske FOMO omsider har ramt vores politiske ledere.

Kaare Riis Nielsen
Rådgiver og tidligere politisk direktør, Uber

Det handler primært om politiske visioner og handlekraft: om at booste forskning, teknologiudvikling og konkurrenceevne – og fastholde en inklusiv og bæredygtig samfundsmodel med demokratiske værdier i kampen mod autokrati og stigende mis- og disinformation.

Eller som Mazzucato udtrykker det: “Den bedste strategi for USA er måske ikke den bedste for EU eller andre lande. Vi bør undgå fejlslutningen med at antage, at AI-regulering til det fælles bedste er i konflikt med at skabe en robust og konkurrencedygtig AI-industri. Tværtimod blomstrer innovation, når adgangen til muligheder er åben, og belønningen deles bredt”.

Opskriften for EU synes klar. I sin “Europa er dødelig” tale, forsøgte præsident Macron igen at råbe Europa op om nødvendigheden af at skrue markant op for EU’s forskning og teknologiudvikling.

Og senest er Macron og kansler Scholz kommet med fælles opfordring til at styrke EU’s banebrydende forskning og innovation i AI. Måske den teknologiske FOMO omsider har ramt vores politiske ledere.