Medieforsker: Op mod hver femte dansker bruger alternative nyhedsmedier. Skader det demokratiet?

På baggrund af ovennævnte studie kan det anslås, at i omegnen af 16 til 20 procent af danskerne bruger alternative nyhedsmedier i et eller andet omfang. Med andre ord når deres indhold en ikke ubetydelig andel af befolkningen, og de har dermed potentiale til at påvirke demokratiet.

I Danmark findes brugerne i højere grad blandt mænd end kvinder, blandt den ældste del af befolkningen og i yderkommunerne, der har oplevet affolkning og nedgang i jobs, og som er geografisk langt fra magtens centrum.

Noget, der måske vil overraske mange, er, at alternative nyhedsmedier ser ud til at appellere på tværs af uddannelsesniveauer. Endelig adskiller brugerne sig fra resten af befolkningen ved en stærk interesse i politik; et karaktertræk, der ofte forbindes med den ideelle samfundsborger.

De følgende afsnit gennemgår nogle af hovedresultaterne fra undersøgelsen med henblik på at belyse alternative nyhedsmediers betydning for det danske demokrati.

Tillid til mainstream medier

Som forventet har danske brugere af alternative nyhedsmedier lavere tillid til mainstream nyhedsmedier end resten af befolkningen. Det gælder både brugere af venstreorienterede og højreorienterede alternative nyhedsmedier.

Imidlertid er deres tillid ikke meget lavere end resten af befolkningens, og brugerne har stadig relativt høj tillid til mainstream nyhedsmedier. Blandt de fleste grupper af brugere af alternative nyhedsmedier er det cirka halvdelen eller lidt flere, der har tillid til mainstream nyhedsmedier, mod 64 procent blandt resten af befolkningen.

Samlet set giver de tilgængelige danske data umiddelbart anledning til at moderere bekymringerne over, at alternative nyhedsmedier har en stor, negativ betydning for demokratiet.

Miriam Kroman Brems
Postdoc, Aarhus Universitet

Samtidig er andelen af brugerne, der ikke har tillid til mainstream nyhedsmedier, ganske lille. Selv hvis man kigger på brugerne af de alternative nyhedsmedier, der er mest kritiske over for mainstream nyhedsmedier, er det kun omkring hver sjette, der ikke har tillid til mainstream nyhedsmedier.

Der ses således en sammenhæng mellem brugen af alternative nyhedsmedier og lavere tillid til mainstream nyhedsmedier, men de danske brugeres niveau af tillid kan ikke karakteriseres som alarmerende lavt.

Zoomer man ind på de brugere, der ikke har tillid til mainstream nyhedsmedier, er de mest udbredte årsager, de nævner, en opfattelse af, at tabloidmedier som Ekstra Bladet og BT er overfladiske, og af, at public service-medierne DR og TV 2 og de danske dagblade som Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten er politisk farvede, håndplukker eksperter, der bakker op om deres egne politiske dagsordener og agerer talerør for magthaverne.

De kvalitative interviews viser, at disse oplevede politiske skævvridninger i brugernes øjne manifesterer sig i (de)legitimering og (de)selektion af bestemte kilder og synspunkter, (de)selektion af nyhedshistorier, vinkler og fakta, moralisering og – kun i begrænset omfang – i, at nyhedsmedierne spreder falske påstande.

Disse indsigter tilføjer den væsentlige nuance, at selvom det kun er små andele af brugerne, der ikke har tillid til nyheder fra mainstream nyhedsmedier, så kan deres lavere tillid ultimativt ses som udtryk for, at dele af befolkningen ikke mener, at mainstream nyhedsmedier lever op til professionelle journalistiske idealer om neutralitet, balance, inklusion af forskellige synspunkter, og rollen som vagthund.

Ubegrundet frygt for ekkokamre

Når brugerne af alternative nyhedsmedier har (lidt) lavere tillid til mainstream nyhedsmedier og opfatter dem som politisk farvede, kunne man måske forvente, at de helt ville stoppe med at bruge dem.

Undersøgelsen viser imidlertid, at det ikke er tilfældet; tværtimod ses en positiv sammenhæng mellem brug af alternative nyhedsmedier og danske dagblade. Undersøgelsen finder således ikke støtte til bekymringen over ekkokamre.

De kvalitative interviews viser, at det skal forstås i lyset af, at mainstream nyhedsmedier for de fleste brugeres vedkommende – til trods for den oplevede politiske skævvridning – spiller en vigtig rolle som kilder til generel orientering.

Alternative nyhedsmedier kan spille forskellige roller som perifært supplement eller som central modvægt til den information, brugerne får fra mainstream nyhedsmedier, især når det kommer til dækning af omstridte emner som klima og immigration.

Nogle brugere opsøger også alternative nyhedsmedier for at få bestemte partipolitiske perspektiver eller ser dem som platforme for politisk idéudvikling eller som ramme for fællesskaber med politisk ligesindede.

Som en vigtig pointe giver brugerne udtryk for, at hverken mainstream eller alternative nyhedsmedier kan stå alene – begge er nødvendige for, at de føler, de får et fuldt billede af den politiske virkelighed.

Undersøgelsen finder således ingen indikationer på, at alternative nyhedsmedier helt kan erstatte mainstream nyhedsmedier.

Højreorienteret populisme

Undersøgelsen viser også, at brugerne af de højreorienterede alternative nyhedsmedier, der er mest kritiske over for politiske magthavere, har lavere politisk tillid end resten af befolkningen (32 procent mod 40 procent).

Med andre ord synes især brugen af højreorienterede alternative nyhedsmedier at være forbundet med en betydelig utilfredshed med den politiske elite.

Miriam Kroman Brems
Postdoc, Aarhus Universitet

Det gælder dog ikke for brugerne af de knapt så kritiske højreorienterede alternative nyhedsmedier eller for dem, der bruger venstreorienterede alternative nyhedsmedier.

Endelig viser undersøgelsen, at brugerne af højreorienterede alternative nyhedsmedier har mere populistiske holdninger og er mere tilbøjelige til at stemme på højrepopulistiske partier sammenlignet med resten af befolkningen. Et tilsvarende mønster ses ikke for brugerne af venstreorienterede alternative nyhedsmedier.

Med andre ord synes især brugen af højreorienterede alternative nyhedsmedier at være forbundet med en betydelig utilfredshed med den politiske elite.

Resultaterne indikerer dog også, at denne utilfredshed kanaliseres ind i det repræsentative politiske system via stemmeboksen og dermed finder afløb inden for rammerne af det repræsentative demokrati.

Modererede bekymringer

Samlet set giver de tilgængelige danske data umiddelbart anledning til at moderere bekymringerne over, at alternative nyhedsmedier har en stor, negativ betydning for demokratiet. Det må forstås i lyset af den danske kontekst, som generelt er kendetegnet af relativt høj tillid til nyhedsmedier og politikere.

Det skal dog holdes for øje, at vi endnu har begrænset datamateriale. Således er det oplagt, at fremtidige studier bør kaste yderligere lys over, hvor udbredt brugen af alternative nyhedsmedier – og andre nye medietyper – er i Danmark, eksempelvis ved (i højere grad) at inkludere disse i den årlige undersøgelse af danskernes nyhedsbrug, der laves som led i den internationale 'Reuters Institute Digital News Report'.

Dertil kommer, at en række væsentlige spørgsmål endnu mangler at blive besvaret. Et af de vigtigste drejer sig om, hvilken vej årsagspilen peger i de identificerede sammenhænge.

Tiltrækker alternative nyhedsmedier – og lignende nye medietyper – dele af befolkningen, som allerede har (lidt) lavere tillid til mainstream nyhedsmedier og politikere og er mere utilfredse med den politiske elite?

Eller er der (også) tale om, at alternative nyhedsmedier påvirker deres brugeres politiske holdninger i en mere ekstrem retning og udhuler tillid til mainstream nyhedsmedier og politikere?

Nylige studier fra Sverige og Østrig indikerer, at begge dele kan være på spil i et gensidigt forstærkende forhold. At afdække dette er afgørende for at forstå, i hvilken grad de nye medieaktører påvirker demokratiet.

Andre vigtige, ubesvarede spørgsmål vedrører, i hvilken grad alternative nyhedsmedier og andre nye aktører i medielandskabet formår at påvirke den politiske dagsorden, ligesom deres potentiale for politisk mobilisering med fordel kan undersøges i fremtidige studier.

Eksempelvis så vi under corona-pandemien, at miljøer, der var skeptiske over for nedlukninger og/eller vacciner, samlede sig omkring bestemte alternative nyhedssider og Facebook-grupper.

Balancering af tillid og skepsis

Resultaterne af undersøgelsen præsenteret ovenfor giver også anledning til spørgsmål om, hvordan man kan styrke tilliden til mainstream nyhedsmedier og politikere blandt dele af befolkningen, der har lav tillid.

På den ene side er det afgørende for demokratiet, at befolkningen har tillid til nyhedsmedier og politikere. På den anden side er det nødvendigt, at borgerne bevarer en vis portion sund skepsis.

Miriam Kroman Brems
Postdoc, Aarhus Universitet

Her er det værd at bemærke, at andelen med lav tillid til mainstream nyhedsmedier er lille, også blandt brugerne af alternative nyhedsmedier, mens der synes at være mere at arbejde med, når det kommer til den politiske tillid.

I den sammenhæng skal det dog bemærkes, at spørgeskemaundersøgelsen er udført i begyndelsen af 2023, hvor der var heftige politiske diskussioner om afskaffelsen af Store Bededag. Det kan have betydning for det målte niveau af politisk tillid.

Inden man eventuelt kaster sig ud i sådanne projekter, er det væsentligt at overveje nogle mere principielle, normative spørgsmål om, hvor megen tillid, vi fra et demokratisk synspunkt mener, at befolkningen ideelt set bør have.

På den ene side er det afgørende for demokratiet, at befolkningen har tillid til nyhedsmedier og politikere. På den anden side er det nødvendigt, at borgerne bevarer en vis portion sund skepsis.

Hvor det rette balancepunkt ligger, kan ikke nødvendigvis afklares empirisk. Men sådanne diskussioner om, hvilke demokratiske idealer vi lægger til grund, når vi måler demokratiets velbefindende, er vigtig at have – både inden for den akademiske verden og i den bredere offentlighed.

De kan med fordel foldes ud i en magtudredning, ikke mindst så det bliver transparent, hvilken målestok vi måler det danske demokrati med.

Kronikken er en redigeret version af et essay, som Miriam Kroman Brems har skrevet i forbindelse med Magtudredningen 2.0