Flere sager vil lande på ministerens bord med ny sundhedsaftale
SUNDHEDSREFORM: Landspolitikere vil ikke længere kunne dukke sig for møgsager om prioritering i sundhedsvæsenet, når regionsrådene lukkes. Vigtige lokale beslutninger vil rykke til København, advarer Socialdemokratiet.
Signe Løntoft
RedaktørSkal personalet på røntgenafdelingen i Tarm flytte til Herning, selvom det betyder længere ventetider for en række patienter? Og er det rimeligt at lukke 20 medicinske sengepladser i Hobro for at få budgettet til at hænge sammen?
Den slags spørgsmål vil fremover kunne lande hos sundhedspolitikerne på Christiansborg, hvis blå bloks sundhedsaftale bliver til virkelighed.
"Langt flere sager vil ende på ministerens bord," siger Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Vive.
Udsigten til mere magt til Christiansborg vækker ikke jubel hos sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S):
Nu får vi fuldt spot på, hvad der foregår, og et tydeligt politisk ansvar, så faktisk får vi mere demokrati.
Kristian Thulesen Dahl (DF)
"Vi kan ikke sidde som landspolitikere og tage stilling til driften af sygehuse uden det fornødne lokalkendskab. Og jeg forstår ikke, at Dansk Folkeparti vil være med til det, for det flytter vigtige beslutninger om lokale forhold til København."
Dét, de har ønsket sig
Landspolitikerne kan i dag skubbe regionsrådene foran sig, når der skal tages ansvar for upopulære beslutninger om prioritering på sygehusene. Det vil man ikke kunne med den nye struktur.
Heldigvis, mener DF-formand Kristian Thulesen Dahl: "Fremover kan staten ikke tørre ansvaret af på andre, selvom der sidder nogle bestyrelser på regionalt niveau," siger han.
Jakob Kjellberg er helt enig: "Sundhedspolitikerne på Christiansborg vil i langt højere grad skulle stå på mål for spørgsmål om enkelte sygehuses prioriteringer," siger han.
Er de klar til det?
"Det er i hvert fald dét, de har ønsket sig. Om de så er klar til det, er et andet spørgsmål," siger Kjellberg.
En national retning
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) medgiver, at ansvaret for sundhedsvæsenet vil rykke opad:
"Vi vil gerne tage større nationalt ansvar, for vi vil ikke acceptere de geografiske forskelle," siger hun.
Hvem skal borgerne drage til ansvar fremover, hvis de er utilfredse med beslutninger omkring driften af deres lokale sygehus?
"Grundlæggende skal beslutningerne træffes lokalt. I det gode sundhedsvæsen opstår der ikke konflikter, for der tager man dialogen lokalt. Men der skal ligge en årlig udviklingsplan, som kan sætte en mere national retning."
Læs hele artiklen på Altinget: sundhed. Her kan du også læse, hvorfor Kristian Thulesen Dahl mener, at den nye struktur i sundhedsvæsenet er mere demokratisk end den nuværende.
NYE POLITISK UDPEGEDE BESTYRELSER
Fem statslige sundhedsforvaltninger
Regionsrådene nedlægges, men den administrative regionale struktur opretholdes med de nuværende geografiske inddelinger.
I stedet for et folkevalgt råd indsættes en driftsansvarlig bestyrelse, som udpeges af sundhedsministeren.
Bestyrelsen for Sundhedsvæsnet Danmark
Der oprette en ny national myndighed – Sundhedsvæsen Danmark – der skal være en drivkraft for udviklingen af sundhedsvæsenet.
Rammerne og retningen for Sundhedsvæsen Danmarks arbejde fastsættes i en årlig, national udviklingsplan, som forhandles med regeringen. Bestyrelsen for Sundhedsvæsen Danmark vil blandt andet også skulle forhandle den årlige økonomiske ramme med regeringen.
Bestyrelsen skal bestå af 11 medlemmer, som udpeges af regeringen.