Høring om kandidatudvalgets rapport blev til et særegent teaterstykke, hvor intet rigtigt rykkede sig

Ingen overraskelser til åben høring om kandidatudvalgets bemærkelsesværdige delrapport. Men seancen gav alligevel flere mulige forvarsler på, hvordan udvalgets arbejde og den endelige reform kommer til at se ud i slutningen af året. 

Kandidatudvalget inviterede til en velbesøgt høring om sin delrapport i et auditorium på Syddansk Universitet. Her præsentere departementschef Hanne Meldgaard den nye rapport.
Kandidatudvalget inviterede til en velbesøgt høring om sin delrapport i et auditorium på Syddansk Universitet. Her præsentere departementschef Hanne Meldgaard den nye rapport.Foto: Chris Lehmann/Altinget
Chris Lehmann

Det første af dagens to grin bryder ud i auditoriet efter få minutter.

Moderatoren har formanet de forsamlede om, at det er eksamenstid, og at der derfor ikke må være larm.

”I må dog gerne juble og klappe herinde i lokalet,” siger han. 

Og så grines der. Absolut ingen er dukket op på Syddansk Universitet i dag med en udsigt til at klappe og juble. 

Vi er taget til Odense denne fredag for at deltage i den offentlige høring med regeringens udvalg for universitetsreformen, og alle er klar over, at dét, der præsenteres fra scenen, hverken er populært eller specielt efterspurgt. 

{{toplink}}
Læs også

SVM-regeringens reform af de lange videregående uddannelser er upopulær, både blandt universiteterne, de studerende og i store dele af erhvervslivet og civilsamfundet. Og regeringen har ikke tænkt sig umiddelbart at ændre et komma i den aftale.

Det betyder, at dagens høring får et skær af teater over sig, da en hårde kritik inde fra reformens centrale udvalg bliver mødt af venlige smil af de ledende embedsmænd, men meget lidt imødekommenhed ud over det.

Signalet fra ministeriet er klart. Det kommer ikke til at ændre reformens kurs, at flertallet af medlemmer af Kandidatudvalget advarer om, at det er på vej et uforsvarligt sted hen, hvor ingen - heller ikke politikerne - har ønsket sig det.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024