K: Der skal være plads til forskelle på lastbiler i EU
Jens Bomholt
RedaktionsassistentAf Bendt Bendtsen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet
I Norden har lastbiler i en årrække kunnet køre med ekstra læs på tværs af grænserne.
Det har betydet færre CO2-udledninger, færre lastbiler på vejene, og så har det været med til at sænke prisen på vejtransport.
Inden for EU har vi nu modulvogntog i Danmark, Sverige, Finland, Holland og Tyskland.
Løbende inviterer Altinget | Transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.
Sjette udgave af Transportdebatten sætter fokus på det kommende valg til Europa-Parlamentet.
EP-valget får afgørende betydning for den politik, der udstikkes fra EU i den kommende valgperiode. Også på transportområdet, hvor EU er en vigtig medspiller for Danmark i forsøget på at optimere og udvikle den nationale såvel som transnationale infrastruktur.
I denne udgave af Transportdebatten vil otte debattører fra de otte opstillede partier komme med deres indspark i forhold til EP-valget og dettes betydning for transportområdet og -politikken herhjemme.
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]
Derfor ville det være fornuftigt at harmonisere reglerne for modulvogntog i EU, så de kan udgøre en større del af den grænseoverskridende transport på hele kontinentet.
Falmet begejstring
I 2010 lykkedes det mig at få bred opbakning til modulvogntog som et led i min rapport om øget energieffektivitet.
Derfor mener jeg, at vi som minimum skal holde fast i nærhedsprincippet, når det gælder den vægt og længde, der må køres med inden for EU.
Bendt Bendtsen (K)
MEP
Hvis modulvogntog blev udbredt i hele EU, kunne vi spare miljøet for op til 5 millioner ton CO2 om året. Derfor er vi mange, der på engelsk bruger udtrykket "ECO-liners" om modulvogntog.
Nu hvor Kommissionen har fremlagt et konkret forslag til en ændring af EU-direktivet om vægt og dimensioner for lastbiler, er begejstringen desværre falmet noget.
Det, socialisterne i stedet kalder "monster trucks", er blevet et springende punkt i Europa-Parlamentets transportudvalg, som indtil videre har måttet udskyde afstemningen om udvalgets holdning med et par uger til starten af marts.
Frygten for modulvogntog kan i værste fald betyde, at danske lastbiler med mere end 40 tons gods kun må krydse én grænse, for eksempel Danmark-Sverige.
Men flere lastbiler på vejene er hverken godt for vejsikkerheden, infrastrukturen, miljøet, eller Europas konkurrenceevne.
Flere lastbiler slider mere på vejene og sænker trafikken.
Firt valg for landene
Derfor mener jeg, at vi som minimum skal holde fast i nærhedsprincippet, når det gælder den vægt og længde, der må køres med inden for EU.
Der skal være plads til regionale forskelle, og lastbiler skal have lov til at køre uhindret dér, hvor der er politisk vilje til at have dem kørende.
Modulvogntog er måske ikke den bedste løsning på vejnet med få motorveje og mange smalle, snoede bjergpassager. Høje lastbiler, som de for eksempel bruger meget i Storbritannien, er heller ikke særlig anvendelige i et land som Danmark med mange broer og blæst.
Til gengæld har infrastrukturen i Norden vist, at den sagtens kan klare længere og tungere køretøjer, og særlige vejnet sikrer minimal kontakt med fodgængere og cyklister.
Derfor skal de lande i EU, der ønsker at køre med tungere og længere vogntog naturligvis have mulighed for det, uanset hvor mange interne grænser der skal krydses.