Kaffe for 50.000 kroner skal få Trumps og Bidens vælgere til at tale sammen

Op til det amerikanske valg har Brobyggernes Özlem Cekic fået fondsstøtte til at eksportere dialogkaffe-konceptet til USA. Målet er at bringe Trumps og Bidens vælgere sammen – og selv at komme i medierne.

Voldelige demonstranter stormer Kongressen onsdag den 6. januar 2021 i Washington
Voldelige demonstranter stormer Kongressen onsdag den 6. januar 2021 i WashingtonFoto: John Minchillo/AP/Ritzau Scanpix
Liv Raahauge-Pedersen

USA beskrives ofte som et levende eksempel på, hvordan polarisering splitter befolkningsgrupper ad. Linjerne er tegnet skarpt op mellem Trumps og Bidens vælgere på hver deres side. Det er en opdeling mellem ’os’ og ’dem’, hvor parterne har svært ved at tale sammen.

Men måske det er noget en kop kaffe kan hjælpe på?

Det håber generalsekretær hos Brobyggerne og tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic i hvert fald. Med 50.000 kroner i støtte fra Harlang & Toksvig fonden, rejser hun til USA i slutningen af oktober for at dele dialogkaffe-redskaber med amerikanerne.

”Målet er at udbrede dialogkonceptet med amerikanerne om den danske ide, hvor vi drikker dialogkaffe med mennesker, vi er uenige med, og hvor vi løser vores udfordringer med ord og argumenter og ikke med vold,” siger Özlem Cekic.

Hun vil derfor drikke dialogkaffe med både Trump og Bidens vælgere. Og hun håber både at møde sine egne fordomme – både over for Trumps og Bidens vælgere, og at blive klogere på, hvad det gør ved et demokrati og et samfund, når befolkningen ikke taler sammen.

Brobyggerne - Center for Dialogkaffe

Brobyggerne – Center for Dialogkaffe blev stiftet i 2019 af tidligere folketingsmedlem for SF Özlem Cekic og overrabbiner Bent Melchior.

Foreningen sigter efter at styrke den demokratiske samtale i Danmark ud fra devisen om at skabe plads til uenighed og forskellighed.

Foreningen får indtægter fra medlemskaber og aktiviteter, lige som de modtager støtte fra Tryg-Fonden, Nordea Fonden, William Demant-Fonden og Udlændinge- og intergrationsministeriet. Derudover modtog de 0,8 millioner årligt i perioden 2021-2023 og 0,4 millioner i 2024 fra Finansloven.

Kaffe med Ku Klux Klan

Özlem Cekic har på forhånd skrevet ud på sociale medier. I 2018 holdt hun en TED Talk, som blev set af to millioner mennesker, hvilket har givet hende nogle kontakter i USA.

”Jeg håber, at jeg kan få kontakt med mennesker på begge fløje - også organisationer, som både graver grøfter og dyrker racismen som Ku Klux Klan eller dem, der har været med til at storme Kongressen og også dem, der bygger broer og arbejder med demokrati. Jeg skal høre, hvor hadet og de meget stærkere holdning om andre befolkningsgrupper kommer fra, og hvordan man kan bekæmpe det,” siger Özlem Cekic.

Derudover vil hun gerne fortælle den danske befolkning, hvad der sker i USA og på den måde bygge bro mellem valgkampen og den danske befolkning.

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024