Debat

Knud Vilby: Toppolitikere ignorerer civilsamfundets behov for fair indflydelse

Politikere udnytter frivilliges indsats uden at anerkende deres værdifulde bidrag. Det skaber en farlig og sørgelig situation for både den sociale sektor og samfundet som helhed, skriver Knud Vilby.

Sandheden
er imidlertid, at når civilsamfundet har vanskelige kår, også når det gælder
lobbyisme, så skyldes det reelt, at det politiske system gennem en årrække har
reduceret civilsamfundets rolle, skriver Knud Vilby.
Sandheden er imidlertid, at når civilsamfundet har vanskelige kår, også når det gælder lobbyisme, så skyldes det reelt, at det politiske system gennem en årrække har reduceret civilsamfundets rolle, skriver Knud Vilby.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Knud Vilby
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er nemmere at være stor og rig end lille og fattig.

I en lobbyvirksomhed er det også nemmere at være en virksomhed, der som en selvfølge kan bruge mange penge på lobbyisme for virksomheden, end en civilsamfundsorganisation, der mangler penge og kritiseres, hvis den bruger mange offentlige midler på at lobbye for sit område.

Politikerne – nationalt, regionalt og kommunalt – har brug for input fra alle relevante aktører, men vilkårene er mildest talt forskellige. Der er lang vej til fairness.

Alle politikere elsker at tale pænt om civilsamfundet og alle dets organisationer og al frivilligheden. Og en del af dem mener nok, hvad de siger.

Reduceret civilsamfundets rolle

Sandheden er imidlertid, at når civilsamfundet har vanskelige kår, også når det gælder lobbyisme, så skyldes det reelt, at det politiske system gennem en årrække har reduceret civilsamfundets rolle. Både gennem direkte politiske beslutninger og mere indirekte ved at opprioritere andre aktørers rolle.

Temadebat

Der er stor forskel på, hvilke forudsætninger danske organisationer har for at påvirke politiske beslutninger. Derfor spørger Altinget Civilsamfund i en ny temadebat eksperter, interesseorganisationer og politikere: Kan vi gøre processen mere fair?

Om Altingets temadebatter:
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Så er du mere end velkommen til at henvende dig på til debatredaktør Ida Thagesen på [email protected].

Det politiske system er blevet langt dårligere og langt mindre interesseret i at gå i dialog og høre efter.

Peter Munk Christiansen skrev 11. september, om hvordan transparensen er reduceret i det administrative lovforberedelsesarbejde. Embedsmandssystemet føler, at det kan mere selv, end det tidligere var tilfældet.

I min bog ”Civilsamfundet – mellem stat og marked” (2022) dokumenterede jeg, hvordan civilsamfundets mulighed for at påvirke politikerne er ringere end før. Embedsmændenes og politikernes vi-kan-selv-holdning er en af faktorerne. Andre er højere tempo og mere topstyring.

Hvis og når man på forhånd har bestemt, hvor man vil hen og har lavet sine egne kompromiser mellem toppolitikere, giver det bøvl at inddrage civilsamfundet. Ingenting kan alligevel laves om.

Derfor har skiftende regeringer også reduceret betydningen af de offentlige høringer, som en del af den politiske lovgivningsproces. Ideen er, at lovgiverne skal sikre inddragelsen af relevant viden fra alle relevante aktører på et område.

Men ofte er høringsfrister så korte, at specielt mindre organisationer ikke har en chance. Og hvis kompromiset allerede er låst, spiller indholdet i høringssvar alligevel ingen rolle.

Udfordringerne ved finanslovsforslaget

Vi har netop set finanslovsforslaget for 2024, og vi har hørt skuffede bemærkninger. Den første forudsætning, for at Civilsamfundet kan lave stærke kontinuerlige indsatser, er en nogenlunde forudsigelig økonomi.

Ofte er høringsfrister så korte, at specielt mindre organisationer ikke har en chance

Knud Vilby

Men adskillige år efter nedlæggelsen af satspuljen er der stadig ikke udviklet en model for kontinuerlig og bare nogenlunde sikker finansiering. Endnu en gang er der henvist til senere forhandlinger.

Samtidig har centrale organisationer udsigt til dramatiske nedskæringer i tilskud. Det gælder for eksempel Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) og Fonden for Socialt Ansvar, der er vigtige støtter for mindre organisationer og frivilligindsatser.

Men også enkeltorganisationer beskæres. Eksempelvis Livslinjen, der hjælper mennesker truet af selvmord, men som formentlig må lukke sin Århusafdeling.

Noget kan reddes i politiske forhandlinger, men det her er alt andet en kontinuitet og den sikre finansieringsmodel, der er lovet. Det er permanent usikkerhed med tilsvarende svækkelse af arbejdet.

Spil for galleriet

Påvirkning og indflydelse handler ikke kun om penge. Der er andre faktorer. Men også her viser det politiske systems reelle mangel på interesse sig.

I 2020 nedsatte politikerne Klimaborgertinget, der bestod af 99 repræsentativt udvalgte borgere, og som skulle være klimapolitikkens demokratiske flagskib.

Læs også

Rent formelt var det ikke civilsamfund eller lobbyisme, men det var et smukt eksempel på civilsamfundstænkning: Hvordan sikrer vi, at den folkelige debat kvalificeres og får indflydelse på de politiske beslutninger?

Tinget arbejdede meget seriøst. Det have adgang til ekspertviden, og det endte med næsten 200 anbefalinger, der blev forelagt et sparsomt besøgt møde i Folketingets klima- energi- og forsyningsudvalg. Og så skete der – stort set – ingenting.

En del sidder tilbage med en fornemmelse af, at nedsættelsen af borgertinget var rent spil for galleriet.

En del sidder tilbage med en fornemmelse af, at nedsættelsen af borgertinget var rent spil for galleriet

Knud Vilby

Fra top til bund elsker det politiske system virkelig det frivillige arbejde, og måske især det frivillige sociale arbejde, som er med til at sikre, at sektorer ikke bryder helt sammen trods penge- og personalemangel.

Glæden er særlig stor, hvis de frivillige vil arbejde på de præmisser som opstilles af politikerne og ikke stiller for mange krav.

Det kan der siges rigtigt meget positivt om. Frivillighed er til stor gavn både for den enkelte og samfundet. Den må ikke underminere et professionelt fagligt system, men den kan noget i sig selv.

Men det er farligt og sørgeligt situation for den sociale sektor og hele samfundet, hvis politikerne alene ønsker at få mest muligt ud af de frivillige, mens de reelt (jeg kan ikke finde et pænere ord) pisser på, de organisationer, der kæmper for også at kvalificere frivilligarbejdet og påvirke politiske beslutninger og bevillinger med deres indsigt og erfaringer.

Det er desværre der, vi næsten er. Og det er ikke fair.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Vilby

Fhv. chefredaktør, Information, journalist og forfatter
journalist (Møns Folkeblad 1960)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024