Kronik

Kvindeøkonomien: Vi spurgte vores 14.000 Instagram-følgere, hvordan vi får et babyboom. Her er deres svar

Politikerne skal være ambitiøse i udformningen af fremtidens familiepolitik, skriver Benedikte Løje Nielsen, der har spurgt Kvindeøkonomiens Instagram-følgere, hvad der skal til for at nå op på de famøse 2,1 børn per kvinde.

Vores følgere efterspørger en fuld reformation af, hvordan vi strukturerer de første år efter, vi har fået børn, skriver Benedikte Løje Nielsen.
Vores følgere efterspørger en fuld reformation af, hvordan vi strukturerer de første år efter, vi har fået børn, skriver Benedikte Løje Nielsen.Foto: Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Agurketiden er slut, og politikerne har meldt sig på banen igen.

For mange af partierne er dagsordenen klar: Danmark har brug for en ambitiøs familiepolitik for at hæve den danske fødselsrate. Men snakken om forandring uden konkrete løsninger er ikke nok.

Vi, fra ngo'en Kvindeøkonomien, har taget det på os at få genereret idéer og input til, hvordan fremtidens bæredygtige familiepolitik kan se ud.

Vi spurgte vores mere end 14.000 Instagram-følgere, hvad der skal til for at nå de famøse 2,1 børn per kvinde.

På under 24 timer modtog vi hundredevis af svar, og det tegner et klart billede: Familiepolitikken skal være langt mere visionær end noget, Lars Løkke kunne forestille sig.

Kvindeøkonomiens følgere ønsker sig:

1. Strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet

Vores arbejdsmarked er ikke indrettet til at give mænd og kvinder de samme muligheder, når de træder ind i forældreskabet – og det er vores følgere meget bevidste om.

Det er ikke just tiltrækkende for kvinder at vide, at det er deres karriere og økonomi, som bliver offer for forældreskabet.

Benedikte Løje Nielsen
Forperson, Kvindeøkonomien

Kvinders indtægter falder i gennemsnit 20 procent sammenlignet med deres mandlige kolleger, kvinder har en 26 procent lavere pensionsopsparing, de har mindre investeret, mindre opsparet og er oftere på deltid.

Det er ikke just tiltrækkende for kvinder at vide, at det er deres karriere og økonomi, der bliver offer for forældreskabet.

"Jeg venter til et tidspunkt, hvor jeg har en højere stilling, det føles mere sikkert", har en anonym følger svaret.

Konkret kan politikerne starte med at sikre retten til fuld løn og pension under hele barselsperioden, afskaffe anciennitetskravet, samt øremærke yderligere barsels- og sygedage, så dit køn får mindre betydning for din arbejdsgiver i forbindelse med forældreskab.

2. Mere tid og mindre stress

Nærmest alle svar indeholdte enten et desperat råb om hjælp for at få mere tid og mindre stress i hverdagen – eller en frygt for, at man ville ende i et uoverskueligt hamsterhjul, når man først får børn.

"Vores hverdag er så travl, at jeg ikke ved, om vi kan holde til at sætte et barn mere i verden", har en anonym følger svaret.

Vores følgere efterspørger konkret en fuld reformation af, hvordan vi strukturerer de første år efter, vi har fået børn.

Læs også

Der skal være ret til nedsat tid med fuld løn og fuld pension, indtil dit barn er tre år, og der skal være et ubegrænset antal barns sygedage.

Der skal derudover være mere støtte til, at man kan benytte sig af hjælpeordninger som rengøring, børnepasning og nemme madordninger.

Servicefradrag og øgede børnechecks kan og må ikke stå alene, men i en større reformpakke, bør de også høre hjemme.

3. Bedre normeringer i institutionerne

Det er ikke en overraskelse, at mange ønsker sig bedre vilkår i institutionerne. Mange af vores følgere elsker deres børns institutioner, men ønsker, at der kommer mere personale, så både børn og pædagoger kan have flest gode dage.

"Åbningstider i institutioner, som harmonerer med 37 timers arbejde", har en anonym følger svaret.

På ønskelisten er bedre normeringer og mere i løn til personalet i institutionerne, men også en kulturændring, så man ikke bliver udskammet, når man henter sit barn sent, men stadig inden for institutionernes åbningstider.

4. Fokus på fødselsoplevelsen

Der eksisterer en reel fødselsfrygt blandt både førstefødende og flergangsfødende kvinder – både før, under og efter fødslen.

Før fødslen bliver der efterspurgt flere offentlige tilbud af mindre fødsels- og ammeforberedelseshold. Det kan ikke være rigtigt, at der skal suppleres med private ordninger.

Der eksisterer en reel fødselsfrygt blandt både førstefødende og flergangsfødende kvinder.

Benedikte Løje Nielsen
Forperson, Kvindeøkonomien

Under fødslen er mange nervøse for, at hospitalerne ikke har kapaciteten til at give dem en fødselsoplevelse med tilstedeværende personale, som ultimativt kan sætte både kvindernes og børns liv i fare.

Efter fødslen bliver der efterspurgt mere vejledning og støtte til genoptræning efter fødsel, både hvis du har og ikke har haft en fødselsskade.

Det er paradoksalt, at hvis man får en hofteoperation, så medfølger der en udførlig genoptræningsplan, men sådan en kan du se længe efter, hvis du har fået en fødselsskade.

"Jeg synes, det er skræmmende, hvilke mén man bare skal leve med", har en anonym følger svaret.

Konkret skal politikerne sikre bedre forberedelse inden fødslen på mindre hold, give mere støtte til hospitalerne – så de kan sikre gode fødselsforhold – og støtte til genoptræningsforløb.

5. Støtte til at blive solomor

Slutteligt skal det være nemmere at kunne starte en familie selv.

Mange kvinder, specielt i de store byer, vil gerne have børn, men har endnu ikke fundet den rette at blive forældre sammen med.

Læs også

At skulle starte rejsen alene er på nuværende tidspunkt kun for de mest priviligerede, både når det kommer til at kunne betale for de indledende medicinske behandlinger, men også at kunne opretholde en familiehusholdning alene, når barnet er blevet født.

Vores følgere ønsker, at der skal være højere økonomisk støtte til at kunne blive solomor og et genbesøg af de tilskud, der bliver givet til soloforældre.

Mit ønske til de danske politikere er, at de ikke springer over, hvor gærdet er lavest, når det kommer til at skabe fremtidens danske familiepolitik.

Vær ambitiøse, tag både forskere og almindelige danskere med på råd. Og lad Danmark være et forgangsland for, hvad et godt familieliv er.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benedikte Løje Nielsen

Forperson, Kvindeøkonomien, senior projektmanager, Novo Nordisk
cand.merc. i international markedsføring og ledelse (CBS 2018)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024