Liberal Alliance udvider annoncekampagne

REKLAME: Liberal Alliance opruster i disse dage på kampagnesiden. Med et budget på 1,7 mio. kr. går partiet fra at annoncere i tre dagblade til syv.

Liberal Alliance har besluttet at gå fra at annoncere i tre dagblade til nu syv. Partiet har tidligere reklameret i Morgenavisen Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Børsen. Partileder Anders Samuelsen vil ikke ud med, hvilke dagblade partiet nu yderligere vil annoncere i.

"Jeg vil helst ikke sige så meget i detaljer om kampagnen. Jeg kan dog sige, at den er del af en overordnet plan," siger han til Altinget.dk og fortsætter:

"Vi har hele tiden gerne ville udvide vores kampagneindsats i det jyske. For os er det vigtigt at få lov at komme med vores budskaber uden filter - altså uden at det for eksempel skal gå igennem en journalist først."

Annoncekampagnen koster 1,7 millioner kroner og er finanseriet af den offentlige partistøtte på godt 2 millioner kroner, som Liberal Alliance årligt modtager.

Partiet har gennem de sidste uger vakt opmærksomhed ved at indrykke helsidesannoncer med stor vægt på Anders Samuelsens person. Hovedbudskabet er, at Venstre ikke har gjort nok for de liberale værdier, men at Liberal Alliance ved at få otte mandater ved valget kan sørge for at flytte Danmark i en ægte liberal retning. I dagens annonce tager man afsæt i, at en meningsmåling sender partiet over spærregrænsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Samuelsen

Adm. direktør, UV Medico, fhv. udenrigsminister, politisk leder og MF (LA)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024