Analyse af 
Katrine Falk Lønstrup
Erik Holstein

Mandatprognose: Sophie Løhde står til at ryge ud af Folketinget

Med den fortsatte tilbagegang kan ikke engang Venstres mest profilerede ministre være sikre på genvalg. Ifølge Altingets mandatprognose står Venstre til at miste alle sine mandater i Nordsjælland, og det kan blive endestationen for sundheds-og indenrigsminister Sophie Løhde. 

Sophie Løhde (V) fik 12.210 personlige stemmer i 2022, hvilket gav hende en tredjeplads efter Jakob Ellemann og Søren Gade. Men det hjælper hende ikke, hvis alle Venstres mandater ryger i Nordsjælland.
Sophie Løhde (V) fik 12.210 personlige stemmer i 2022, hvilket gav hende en tredjeplads efter Jakob Ellemann og Søren Gade. Men det hjælper hende ikke, hvis alle Venstres mandater ryger i Nordsjælland.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Katrine Falk LønstrupErik Holstein

Nu begynder det at gøre ondt.

Ikke alene står Venstre til at miste 13 af sine 23 mandater og gå tilbage i otte ud af ti storkredse. Nu rammer partiets tilbagegang også en af Venstres absolutte toppolitikere, indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, der ellers har siddet på et stensikkert mandat i Nordsjælland.

For i en ny prognose står Venstre til at blive helt ribbet for mandater i storkredsen.

Analysen af, hvor Venstres mandater falder, er udarbejdet for Altinget af professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet ud fra et vægtet snit af meningsmålinger.

Det skal understreges, at fordelingen af tillægsmandater er indregnet i prognosen, og som det ser ud lige nu, kan Sophie Løhde ikke engang blive reddet på den måde. 

Fordelingen af Venstres mandater ville se meget anderledes end ved folketingsvalget i 2022, hvis der var valg i dag, fordi tilbagegangen er langt større i nogle områder end andre. 

Når det går helt galt i Nordsjælland, er det efter alt at dømme et resultat af Liberal Alliances eksplosive fremgang i området. I et par andre kredse bevarer Venstre til gengæld samme antal mandater som ved folketingsvalget. 

Sophie Løhde har ikke ønsket at kommentere risikoen for at ryge ud af Folketinget, men Venstres politiske ordfører, Torsten Schack, har sendt følgende skriftlige kommentar:

"Jeg vil ikke lægge skjul på, at meningsmålingerne snildt kunne se bedre ud, men når det så er sagt, så skal der først afholdes valg senest i 2026. I Venstre har vi fokus på at sænke skatten, fjerne bøvl og bureaukrati, skaffe flere dygtige medarbejdere til vores virksomheder, sygehuse og ældrepleje samt sikre, at vi på en ansvarlig måde får sikret den nødvendige grønne omstilling af samfundet, og derfor bruger jeg ikke meget tid på at spekulere over hypotetiske historier om målinger, som kan nå at ændre sig 100 gange inden et valg."

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024