Debat

Tidligere kulturminister: Det er pinligt, hvordan vi forskelsbehandler vores kulturinstitutioner

Hver gang vi nærmer os en kulturreform, er der en folketingspolitiker, der er valgt i et område, hvor der kulturinstitution, der får mere end alle de andre, og så har vi balladen, skriver tidligere kulturminister Mette Bock.

Vi har  en
enestående tradition for, at kulturinvesteringerne er fordelt mellem stat,
kommuner, fonde og private, skriver tidligere kulturminister Mette Bock.
Vi har  en enestående tradition for, at kulturinvesteringerne er fordelt mellem stat, kommuner, fonde og private, skriver tidligere kulturminister Mette Bock.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mette Bock
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er ikke blot sand i kulturpolitikkens maskineri. Der er grus og store sten, og politikerne slår sig på dem igen og igen.

For at indlede med konklusionen, så er flere ekspertgrupper ikke løsningen. Skiftende kulturministre, inklusive undertegnede, har haft dem nedsat i stribevis. En handlekraftig kulturminister, som jeg tror, den nuværende er, kan heller ikke gøre det alene.

Den afgørende forudsætning for reelle og tiltrængte reformer er et folketingsflertal, det tør stå på mål for reformer, der ikke vil være logenpopulære overalt. Det mangler vi at se, men det er mit inderlige ønske, at det lykkes for kulturminister Jakob Engel-Schmidt at skabe et sådant gennembrud. I det mindste på de felter, hvor urimelighederne i årevis har råbt på reformer, forandring og udvikling.

Lad mig pege på fire udfordringer.

For det første er mange af de nuværende støtteordninger historisk begrundede og ofte prægede af lokale forhold. Man har haft et problem, der skulle løses akut. Det klareste eksempel herpå har vi omkring museer og symfoniorkestre.

Ny temadebat

Reformer på kulturområdet

Regeringen ønsker et opgør med de "tilstandede" strukturer på kulturområdet. Men hvordan kan og bør vi gøre det?

Altinget Kultur giver en række aktører mulighed for at svare på spørgsmålene:

  • Hvor ser vi disse fastlåste strukturer?
  • Hvilke eksempler findes der på forældet lovgivning?
  • Politikerne har særligt fokus på en kommende museumsreform, men er der andre områder af det danske kulturliv, som vi overser?
  • Hvilke reformer er der mest akut brug for?

I de kommende uger kan du læse deres svar i vores spalter.

Da kommunalreformen i 2007 blev gennemført, nedlagde man de 14 amter. Amterne har historisk set haft en vidt forskellig tilgang til kulturinvesteringerne. Nogle amter støttede generøst, mens andre amter havde en stort set lukket kasse. 

Og hvad gjorde man så?

Man valgte den lette politiske løsning for at komme videre i en fart. Staten overtog ganske enkelt kulturstøtten i de amter, der havde været mest generøse.

Af samme grund er fuldstændigt sammenlignelige kulturinstitutioner på eksempelvis museumsområdet og for symfoniorkestrene finansieret på vidt forskellige måder. Nogle får massiv statsstøtte, andre marginal.

For det andet ved alle, at det længe været på tide at rydde op. Men hver eneste gang man har nærmet sig en konkret reform, er der en eller anden folketingspolitiker, der er valgt i et område, hvor en kulturinstitution, der af ovennævnte grunde har fået mere end andre, skal have mindre for at få balance og rimelighed i tingene. Så har vi balladen.

Tilsyneladende er der kun én vej frem. Den er, at de statslige kulturinvesteringerne øges massivt, så ingen får mindre, men mange får mere. Det er en generel, politisk udfordring.

Læs også

Hertil kommer et tredje problem. Nemlig at støtteordningerne er så forskellige.

For eksempel er filmstøtten i høj grad centraliseret og styret via Det danske Filminstitut, der henhører direkte under Kulturministeriet. Museer og teatre er derimod både ejet og finansieret på mange forskellige måder. Nogle er statsejede, andre er kommunale eller private.

Det enkleste er sådan set at centralisere al støtten, men det vil være en katastrofe. Den lokale forankring og ejerskab er helt afgørende for kulturinstitutionernes liv, vækst og mangfoldighed. Af samme grund er der kommet flere små regionale filmfonde de senere år. Tendensen går altså ikke i retning af centralisering, tværtimod.

For det fjerde har vi hovedstadsudfordringen. København er som hovedstad af indlysende grunde hjemby for de fleste store, statsejede kulturinstitutioner. Det har historisk betydet, at Københavns kommune og senere Region Hovedstaden simpelthen ikke leverer på kulturområdet.

Vi hænger pinligt i bremsen, når det drejer sig om at gennemføre reformer omkring statsstøtten

Mette Bock
Tidligere kulturminister

Det er pinagtigt, at man stort set overlader forpligtelsen til at investere i kulturen til staten og fondene.

Uden for hovedstaden er der en langt stærkere tradition for kommunale, regionale og private investeringer. Det kunne man passende lade sig inspirere af.

Vi har i Danmark en enestående tradition for, at kulturinvesteringerne er fordelt mellem stat, kommuner, fonde og private. Det skaber en sund magtbalance, og pluralismen er grobund for kritisk stillingtagen og en udvikling, som mange andre lande misunder os. Den pluralisme skal vi værne om.

Men vi hænger pinligt i bremsen, når det drejer sig om at gennemføre reformer omkring statsstøtten. Der er lavet marginale forbedringer af eksempelvis teatrene. Men kun gennem tilførsel af flere midler.

Min opfordring er, at folketingspolitikere og de politiske partier på Christiansborg finder modet til at støtte kulturministerens bebudede reformforslag, i første omgang på museumsrådet. Det er muligt, at der skal lidt flere ressourcer til.

Men først og fremmest skal der lange overgangsordninger til, så de, der skal have lidt mindre, får tid til at omstille sig. Én ting er sikkert.

Det er ikke værdigt med den eksisterende forskelsbehandling af sammenlignelige kulturinstitutioner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Bock

Sognepræst, Horsens Provsti, tv-vært, Dk4, fhv. kultur- og kirkeminister og MF (LA)
cand.phil. i filosofi (Odense Uni. 1982), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1986)

Jakob Engel-Schmidt

Kulturminister, MF (M)
officer af reserven (Kongens Artilleriregiment 2003), cand.merc. i international business (CBS 2010)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024