Nye klimatal giver igen landbruget medvind i afgørende forhandlinger. Men det er ikke en sejr, regeringen tør fejre
De danske skove optager mere CO2 end hidtil antaget. Det dæmper presset for hurtige reduktioner og en CO2-afgift på landbruget. Og det er ikke kun landbruget og Venstre, der kan se fordelene ved et temposkift.
Simon Friis Date
Redaktør, Altinget KlimaRegeringen, Venstre og landbruget må dårligt kunne tro sit eget held.
Sådan vil den mest oplagte konklusion lyde, når torsdagens nye tal for CO2-optaget i de danske skove lander.
For et år siden stod regeringen med klimakritik op til begge ører. 2025-målet nærmede sig. Regeringen havde ikke anvist vejen.
Men i januar kom der nye tal for lavbundsjorde, som pludselig bragte regeringen i mål med 2025.
Med de nye skovtal, som offentliggøres klokken 9, vil regeringen tage endnu et stort skridt – ikke bare på vejen mod 2025-målet, men også 2030-målet og de 70 procents reduktion.
Det er også en specifikt stor hjælp for landbruget, da skovtallene regnskabsteknisk hører ind under landbrugssektoren CO2-udledninger.
Trepartens to konstruktive modpoler er givetvis uenige om argumentationen, men så længe de lander på samme konklusion, er kompromisset inden for rækkevidde.
Og det bedste ved det hele? Ingen har gjort noget for at genere danskerne. Forskerne er bare blevet bedre til at måle.
Det er den mest oplagte konklusion. Men den rummer ikke hele den politiske sandhed.
Klima
Hovedstaden
