Dansk pensionsselskab kalder sig "frontløber på ansvarlige investeringer". Men det har skudt over 200 millioner i Qatar

Akademikerpension har sagt nej til investeringer i 44 lande, men ja til omdiskuterede Qatar. ”Et kæmpe dilemma,” siger topchef, mens forsker og ngo undrer sig.

Mindst 6.500 arbejdere fra Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Sri Lanka har mistet livet i Qatar, siden landet i 2010 blev tildelt verdensmesterskabet i fodbold. Det skrev The Guardian sidste år.
Mindst 6.500 arbejdere fra Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Sri Lanka har mistet livet i Qatar, siden landet i 2010 blev tildelt verdensmesterskabet i fodbold. Det skrev The Guardian sidste år.Foto: Ritzau Scanpix
Jakob Krarup Bjerregaard

Pensionsselskabet for gymnasielærere, psykologer og magistre, Akademikerpension, ejer qatarske statsobligationer for 219 millioner kroner.

Det fremgår af en oversigt over pensionsselskabets investeringer, netop som verdensmesterskabet i herrefodbold begynder i det stærkt omdiskuterede værtsland.

Investeringen vækker opsigt, først og fremmest fordi menneskerettigheder og arbejdsvilkår ifølge eksperter og organisationer er under pres i Qatar.

Men også fordi Akademikerpension er blandt de mest aktivistiske institutionelle investorer herhjemme med en alenlang liste over både lande og virksomheder, som pensionskassen afholder sig fra at skyde penge i. For eksempel har Akademikerpension ekskluderet flyselskabet Wizz Air med manglende arbejdstagerrettigheder som begrundelse. Selskabet kalder sig selv ”frontløber på ansvarlige investeringer”.

{{toplink}}
Læs også

Steen Vallentin er lektor på CBS, hvor han leder forskningscentret CBS Sustainability. Han undrer sig.

”Alt tyder på, at arbejdstagerrettigheder bliver trådt under fode i Qatar, og at brud på både arbejdstager- og menneskerettigheder ligger til grund for den kommende VM-slutrunde,” siger han.

”Akademikerpension har været meget aktivistiske og åbne omkring deres investeringer og har blandt andet ekskluderet 44 lande fra deres investeringsunivers. Man kan ikke tænke andet end, at Qatar lige så vel kunne være på listen,” siger han og efterlyser en forklaring på, at Akademikerpension for eksempel har ekskluderet Saudi-Arabien, men ikke Qatar.

Også Joachim Kattrup, analytiker hos ngo’en Mellemfolkeligt Samvirke, er skeptisk.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024