Professor: Unge mænd skal finde deres identitet midt i en skyttegravskrig

Idealiserede mandekroppe

Den genopblomstrede kønsdebat vidner om et opbrud i kønsrelationerne, som rækker ud over unge drenges rolle i samfundet, og uenighederne i debatten er dybe og grundlæggende. Vi er aktuelt nået dertil, hvor de mest indædte diskussioner handler om, hvordan man overhovedet kan forstå og definere køn. Om køn alene er biologi, og om der findes to eller flere køn.

Det er i dette splittede og polariserede landskab, at unge drenge skal finde ud af, hvem de er, og hvem de kan blive til. Gennem en parafrasering af den afdøde franske feminist, Simone de Beauvoir, skriver den danske idehistoriker, Mikkel Thorup, i bogen Antifeminisme (2021), at mænd i tiltagende grad oplever ”en kvindelig og særligt feministisk indsigt: at køn ikke er noget, man bare fødes med, men noget man bliver”.

Bodybuilderkroppen, der i tidligere tider befandt sig i et lukket kredsløb blandt mænd på kanten af samfundet, er blevet pudset af og gjort stueren.

Niels Ulrik Sørensen
Professor i ungdomsforskning, Institut for kultur og læring Aalborg Universitet

Det synes i den grad at gøre sig gældende for nutidens unge drenge. Hvor mantraet i forhold til tidligere generationer af drenge var, at vi ikke bare kan eller skal lave om på drengene – ’boys will be boys’ – og det skal nok gå. Så betyder den øgede uklarhed om, hvordan det står til med nutidens unge drenge, at det beroligende ’boys will be boys’ stadig oftere erstattes af spørgsmålet: Hvad skal der dog blive af drengene?

I kølvandet på artikler i Politiken og DR-dokumentaren "Dopede drømmekroppe" handler debatten aktuelt om de kropsidealer, som unge drenge eksponeres for, og hvad det gør ved deres forhold til deres egne kroppe. Markedet for skønhedsprodukter rettet mod mænd er i eksplosiv vækst.

Stadig flere mænd får lavet plastikoperationer, og i digitale medier oversvømmes vi alle af æstetiserede og idealiserede mandekroppe. Bodybuilderkroppen, der i tidligere tider befandt sig i et lukket kredsløb blandt mænd på kanten af samfundet, er blevet pudset af, gjort stueren og har efterhånden fået status som en almen referenceramme for mænds kropsprojekter.

Fra nichefænomen til folkesport

Idet denne domesticerede bodybuilderkrop er blevet en ny medieret normalitet, er det måske ikke så overraskende, at unge drenges utilfredshed med deres kroppe er i vækst. I 2021 angav hele 25 procent af drengene i 9. klasse ifølge Skolebørnsundersøgelsen, at de selv syntes, de var for tynde. Meget tyder ydermere på, at et stigende antal helt unge drenge tager anabolske steroider.

Omformningen af kroppen er blevet en folkesport, der på godt og ondt har tag i de unge drenge, som i stigende grad bruger tid og kræfter på at omforme deres kroppe i fitnesscentret, indimellem ved hjælp af ulovlige stoffer.

Næsten som en kommentar til debatten om biologiens betydning for kønnet viser de unge drenge gennem deres kropsarbejde i fitnesscentret, at den biologiske komponent er afgørende, men også at den ikke kan stå alene.

Biologien fremstår snarere som et potentiale, der skal arbejdes med og kultiveres. Kroppene skal være trimmede og muskuløse, og er de ikke det, opleves de som mangelfulde.

Det er altså gennem arbejdet med at trimme og opbygge muskler, at kroppene fuldbyrdes som drengekroppe. Det kunne i princippet betragtes som et udtryk for, at de unge drenge vil være stærke og kunne slå fra sig, og sådan har det jo altid været med drenge, ikke sandt?

Mere end bare det biologiske køn

Men som Politiken skrev for nylig, taler unge drenge i fitnesscentret selv om at se ”hakkede” ud og have ”sixpack”. På overfladen ligner det muligvis forfølgelsen af et traditionelt maskulinitetsideal, men det handler snarere om at kunne spejle sig i og leve op til tidens æstetiske idealer for mandekroppen.  

For næsten 30 år siden publicerede den svenske socialpsykolog, Thomas Johansson, bogen Den skulpeterade kroppen (1997), der byggede på det første større etnografiske studie af fitnesskulturen i Skandinavien. Under observationer i de fitnesscentre, som dengang spredte sig som en steppebrand over Skandinavien, bemærkede han, at omformningen af kroppene i centrene handlede om at tydeliggøre den kønsforskel, der var sat af biologien, men at omformningen imidlertid havde nogle utilsigtede konsekvenser.

For nutidens unge, der i særlig grad lever i og er en del af alt det nye, bør vi nok have et mere nysgerrigt og nuanceret blik på forandringerne.

Niels Ulrik Sørensen
Professor i ungdomsforskning, Institut for kultur og læring Aalborg Universitet

Så i stedet for at lande i det biologiske køn, fik fitnessdyrkerne en øget fornemmelse for kroppens og kønnets konstruerbarhed.

Spoler vi 30 år frem i tiden, til i dag, diskuterer vi forholdet mellem biologi og konstruktion til den helt store guldmedalje.

Diskussionen er organiseret omkring et ’enten-eller’, i stedet for et ’både-og’, hvilket fuldt ud spejler tidens tendens til at bekrige hinanden fra digitale skyttegrave.

Men skyttegravskrigen hindrer os i at se det, Johansson kunne se for 30 år siden, nemlig at selvom kønnet har en biologisk komponent, der ikke forandrer sig over night, så er vores erfaringer og forståelser af det biologiske køn ingenlunde uforanderlige. De præges af de samfundsmæssige og kulturelle forandringer, der sker i historiens løb, og som over tid medfører skiftende kønskulturer, kønsudtryk og kønsidentiteter.

Et nysgerrigt og nuanceret blik

Vi kan godt sætte os selv op på en piedestal og proklamere, at det er for dårligt, og at alting var meget bedre, dengang vi var unge.

Men for nutidens unge, der i særlig grad lever i og er en del af alt det nye, bør vi nok have et mere nysgerrigt og nuanceret blik på forandringerne og hjælpe dem med at håndtere de udfordringer, forandringerne skaber.

At unge drenge stimler sammen i fitnesscentrene og dyrker deres kroppe, er der i sig selv intet dårligt ved. Men i en tid, hvor der er skyhøje idealer for det ydre, og kropsprojekterne kan virke uoverstigelige, er det afgørende, at vi sørger for, at det ikke indebærer en øget utilfredshed med kroppen og i værste fald brug af anabolske steroider.