Analyse af 
Rikke Albrechtsen

Sådan vandt EU-Kommissionens dronning Europas falske valgkamp

Ursula von der Leyen står efter europaparlamentsvalget til fem år mere som EU-kommissionsformand. Men koblingen mellem de to ting er stadig en flydende størrelse.

Ursula von der Leyen blev søndag hyldet af sine partifæller, da resultatet af EU-valget kom ind, selv om hun ikke har været på stemmesedlen.
Ursula von der Leyen blev søndag hyldet af sine partifæller, da resultatet af EU-valget kom ind, selv om hun ikke har været på stemmesedlen.Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Uden skyggen af ironi i stemmen stillede Ursula von der Leyen sig søndag op foran sine partikammerater i den europæiske konservative partisammenslutning EPP og erklærede:

”Vi vandt EU-valget, mine venner.”

Siden marts har den siddende EU-kommissionsformand ført en intensiv valgkamp over hele Europa for at få fem år mere i sit job. Hun har klappet babyer, været på virksomhedsbesøg og stået på debatscener i intens ordkrig med blandt andre DF’s Anders Vistisen, der forlangte hende fyret.

Søndag blev den tidligere tyske forsvarsminister kåret som valgets vinder, uden at en eneste europæer har kunnet stemme på hende. Hendes sejr skyldes, at den konservative europæiske partifamilie, EPP, som hun er en del af, blev Europa-Parlamentets ubestridte største politiske gruppe.

Dermed går hun sejrrig ud af det forsøg på at forbinde valget til Europa-Parlamentet med udpegelsen af EU-kommissionsformanden. I Bruxelles-boblen går det under navnet spitzenkandidat-processen. Her er en stemme på Niels Flemming Hansen (K) eller enhver anden konservativ kandidat i alle de 27 EU-lande en indirekte stemme på von der Leyen.

{{toplink}}
Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

På mandag forventes statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes 26 stats- og regeringschefkolleger at konstatere, at von der Leyens genudnævnelse er mere eller mindre uomgængelig, når de ved en middag i Bruxelles skal gøre status over valget og kigge på, hvem der skal have hvilke topjob i den næste valgperiode.

Efter planen vil de give hende deres endelige velsignelse til fem år mere på EU-Kommissionens tinde, når de mødes endnu engang 27.-28. juni.

Derefter vil processens støtter klappe i hænderne og konkludere, at eksperimentet virkede, og at europæernes vilje er blevet hørt.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024