Sundhedsøkonomer: Regioner bluffer ikke

Flere regioners advarsler om besparelser og fyringer på hospitalerne bliver offentliggjort nu for at lægge pres på regeringen til økonomiforhandlingerne for næste år. Og måske er fyringsvarslerne spin.

De vurderinger luftede sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) den 10. januar i TV2 Nyhederne (se indslag i faktaboks). En udmelding, der har fået Danske Regioner op af stolen.

"Vi er nødt til at geare sundhedsvæsenets udgifter i forhold til den økonomi, som er til rådighed. At ministeren hævder, at det er spin, når der er tale om afskedigelser og besparelser og deraf følgende forringelser for patienterne, er så langt fra virkeligheden, som det overhovedet kan komme," siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.

At der skulle være tale om spin eller teatertorden op til forhandlingerne om næste års økonomi for regionerne har professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, og direktør i Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard, svært ved at tro.

Spin på det forkerte tidspunkt
Kjeld Møller Pedersen er ikke i tvivl om, at regionerne slår besparelserne og fyringsplanerne op i så store typer som muligt. Og han advarer også mod at tro, at regionerne nogensinde vil sige, at de har fået tilstrækkeligt med penge.

"Men at det skulle være spin eller taktik tror jeg nu ikke på. Så vil det være udsædvanligt tidligt spin, fordi forhandlingerne først slutter i juli. Inden da nås at se, om personalet vitterligt bliver fyret," siger Kjeld Møller Pedersen.  

Jes Søgaard, der også er professor i sundhedsøkonomi, deler den vurdering. Han peger på, at regionernes troværdighed ville lide et alvorligt knæk, hvis udmeldingerne om besparelser og fyringer er det rene spin og forhandlingstaktik.

Men nogle af problemerne er sygehusene selv skyld i, ligesom at fyringerne vil hjælpe dele af sundhedsvæsnet, der længe har skreget på arbejdskraft, vurderer de.

Hospitaler burde have alarmeret
Hvor nogle sygehuse mangler penge, fordi de har lavet mere end forventet, har andre lavet mindre end beregnet. De sidstnævnte har derfor haft for meget personale og dermed udgifter i forhold til de penge, de har fået for de faktiske operationer.

"Det kan jo undre, at de ikke hurtigere har meldt ud, at de ikke har haft patienter til den kapacitet, de har fået lagt deres budgetter efter," siger Jes Søgaard, der understreger, at hospitalernes økonomiske trængsler ikke desto mindre er reelle.

Han peger på, at nogle af hullerne i hospitalernes budgetter opstår, fordi man i disse år samler specialerne på færre sygehuse. Og da pengene lander, hvor operationerne rent faktisk bliver udført, kan omrokeringerne skabe pengenød hos de hospitaler, der mister aktiviteterne.  

Hvis advarslerne om besparelser bliver ført ud i livet, betyder det dog ikke, at sundhedspersonale forsvinder ud af sundhedsvæsnet. Det er de to sundhedsøkonomer enige om.

"De vil formodentligt søge ud i yderområderne, hvor man har mangel på arbejdskraft," siger Keld Møller Pedersen.

Jes Søgaard peger på, at personalet i et vist omfang kan omskoles og blive i regionen. Her kan det blandt andet tænkes, at personale kan omskoles fra at arbejde på det somatiske område til psykiatrien, der har stor mangel på arbejdskraft.

Sundhedsminister vil have status
De nyvalgte regionspolitikere skal først i den kommende tid tage stilling til, hvor mange stillinger der skal spares.

Samtidig har sundhedsministeren bedt regionerne sende en status på deres økonomi. I indslaget på TV2 Nyhederne slog han fast, at regionerne de seneste år har fået stadig flere penge, og at ansvaret for sygehusene er regionernes.

"Jeg vil nu se om der er et reelt problem i det. Det er det, jeg nu skal forhandle med regionerne om," sagde Jakob Axel Nielsen blandt andet i TV2 Nyhederne.