DMI om kystsikring: Et indgreb mod ét problem kan potentielt forværre betydningen af et andet

Selvom bygningen af diger er et nødvendigt tiltag i kampen for at kystsikre Danmark, må det ikke forsage forværringer af andre afledte effekter af ekstreme vejrsituationer. De simple løsningers tid er forbi, skriver Karsten Arnbjerg-Nielsen, Adrian Lema og Hjalte Jomo Danielsen Sørup.

En særlig overvejelse er, hvordan og i hvor høj grad man kan lade lokale ønsker være styrende, og hvordan man sikrer det rigtige mix af ansvar og finansiering blandt de mange aktører, skriver tre eksperter fra DMI.Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I 2022 udgav FN's klimapanel, IPCC, den seneste store rapport om det globale behov for klimatilpasning.

Beskeden var klar: klimaet har ændret sig, og vi ser allerede effekterne. Blandt de effekter, som vi har set i Danmark de sidste 10 år, og som er i overensstemmelse med det, vi forventer vil forekomme mere hyppigt, er blandt andet oversvømmelser fra skybrud, kraftig regn på mættede jorde samt stormfloder.

Temadebat

Hvordan kystsikrer vi danske boliger og ejendomme?

Ekstreme vejrfænomener fører til oversvømmelser af danske boliger og ejendomme.

Med en kystlinje på over 8.000 kilometer er arbejdet med kystsikring af Danmark et kompliceret regnestykke. Altinget By & Bolig sætter emnet til debat.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at kontakte debatredaktør Jonas Wiinblad Overgaard på [email protected] eller 43 14 08 30.

Ændringerne i forekomsten af disse vejrekstremer påvirker samfundet negativt. Vi skal bevare fokus på at mindske udledningerne af drivhusgasser for, at ændringerne bliver så små som muligt, men det er nødvendigt også at lave klimatilpasning for at afbøde effekterne.

Men klimatilpasning skal gøres klogt. Et indgreb mod én effekt kan potentielt forværre betydningen af en anden. Byen Chennai i Indien er et konkret eksempel på, hvor galt det kan gå. Efter omfattende oversvømmelser ændrede man vandets kredsløb i området. Det var så effektivt, at man få år efter under en hedebølge løb fuldstændigt tør for vand.

Så galt går det næppe i Danmark. Men hvis man eksempelvis bygger et dige for at beskytte et område mod stormflod, skal det gøres uden at åbne for, at andre typer af skader opstår, fordi de store vandmængder fra skybrud og afstrømning fra mættede jorder potentielt bliver stoppet af diget, i stedet for at løbe frit ud i havet.

Læs også

Borgmester: Den næste stormflod kan ramme i morgen, men redningsplanen holder os ikke oven vande

Debat

Den største udfordring bliver stormfloder

Generelt bliver klimapåvirkningen af Danmark mindre end mange andre lande. Der er dog én effekt, hvor klimapanelet er sikre på, at Danmark vil blive hårdt ramt. En høj koncentration af mennesker i kystbyer, kombineret med en relativt lang kystlinje, indebærer, at Danmark har en trist femte plads, som det mest udsatte land i Europa i forhold til stormfloder.

Vi skal bevare fokus på at mindske udledningerne af drivhusgasser for, at ændringerne bliver så små som muligt.
Karsten Arnbjerg-Nielsen, Adrian Lema, Hjalte Jomo Danielsen Sørup

Vi ligger også højt på listen i global sammenhæng. Det er en effekt, som vi må prioritere højt som led i klimatilpasningen. Havet stiger med knap 4 mm om året. Det er meget hurtigere end hidtil, og havvandet vil stige i hvert fald de næste 150 år og formentlig længere. Det har stor betydning: sandsynligheden for at opleve en stormflod i nogle områder i Danmark vil stige med mindst 300 procent inden for de næste 50 år.

Hvis man tilpasser sig frem til år 2100 må man stadig være indstillet på, at man på et tidspunkt vil skulle tilpasse sig igen, denne gang til endnu kraftigere stormfloder.

I sin rapport angiver IPCC en række metoder til at tilpasse sig til stigende stormfloder. Danmark er stadig i en situation, hvor mange lokaliteter teknisk set kan anvende alle disse metoder. Den danske samtale er dog i meget høj grad fokuseret på kun én metode: beskyttelse via diger.

Det kan godt være en effektiv strategi. Men vi skal tænke over implikationerne, hvis Danmark skal etablere måske 3000 til 4000 kilometer diger over de næste 50 til 70 år. Vi ved fra eksempelvis Holland og Japan, at næste skridt efter omfattende digebyggeri er en smertefuld proces.

Mener vi dermed, at vi ikke skal bygge diger? Nej, diger vil helt sikkert være den bedste løsning nogen steder. Men vi skal helt tiden kigge grundigt i hele værktøjskassen.

Læs også

Landskabsarkitekter: Fremtidens kystsikring skal krydse kommunegrænser

Debat

Vi skal have biodiversitet for øje

Ifølge FN's klimapanel har vi endnu ikke nået grænsen for, hvad vi kan tilpasse os, men vi nærmer os.

Det vil tage tid og vil kræve svære samtaler. De simple løsningers tid er forbi.
Karsten Arnbjerg-Nielsen, Adrian Lema, Hjalte Jomo Danielsen Sørup

Særligt naturen er ved at nå en hård grænse, og beskeden er klar: Vi skal have særligt fokus på naturen i klimatilpasningen, hvis vi skal ende med et klimarobust samfund, hvor mennesker trives.

Så vores klimatilpasning af kysterne skal understøtte biodiversitet både på land og i vand. God klimatilpasning kræver ifølge panelet endvidere, at man undgår silotænkning, laver strategisk planlægning med fleksible løsninger og går i gang hurtigt.

Det lyder svært, og det er det. En særlig overvejelse er, hvordan og i hvor høj grad man kan lade lokale ønsker være styrende, og hvordan man sikrer det rigtige mix af ansvar og finansiering blandt de mange aktører.

På nationalt niveau er vi nødt til at overveje alle metoder til klimatilpasning af vores kyster. Og det kalder på en god offentlig debat. For ikke alle kan få den løsning, som de helst vil have. Det vil tage tid og vil kræve svære samtaler. De simple løsningers tid er forbi.

Læs også