DTU-lektor: Her er mine seks råd til, hvordan vi skal arbejde med kystsikring

Man skal beslutte, hvem der har brug for hjælp, og hvordan fremtidens landskab med vandstigninger skal se ud. Her er mine seks bud på, hvad man skal have for øje, når man skal beskytte boliger og ejendomme i Danmark, skriver Roland Löwe.

<a target="_blank" rel="noopener">Havet stiger, og oversvømmelsesrisikoen vokser voldsomt i Danmark. Kurven er eksponentiel og stiger stejlt efter 2050</a>. Det tager tid at udvikle visioner for de enkelte områder og en konsensus for, hvordan Danmark skal se ud i fremtiden, skriver Roland Löwe. — Havet stiger, og oversvømmelsesrisikoen vokser voldsomt i Danmark. Kurven er eksponentiel og stiger stejlt efter 2050. Det tager tid at udvikle visioner for de enkelte områder og en konsensus for, hvordan Danmark skal se ud i fremtiden, skriver Roland Löwe.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Roland Löwe

Lektor, DTU Miljø

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I debatten om, hvordan vi tilpasser de danske kyster mod stigende havvand, er synspunktet at "vi ved, hvad der virker, og vi skal bare komme i gang med at bygge nogle diger” blevet fremført flere gange.

Det er rigtig i nogle af de tætbefolkede områder, hvor risikoen allerede er stor i dag, men betragter man Danmark som helhed, så mener jeg at vi vil få gavn af politiske prioriteringer og klarere rammer, før vi bygger på livet løs.

Her er mine seks bud på, hvad man skal have for øje:

Afgør, hvem der har brug for hjælp

Tænk langsigtet og bliv enige om, hvem der har brug for hjælp, og hvem der må klare sig selv. Der er sikkert landdistrikter, hvor vi også fremover ønsker, at nogen skal bo, som ikke vil have råd til at beskytte sig selv, og derfor skal have hjælp.

Temadebat

Hvordan kystsikrer vi danske boliger og ejendomme?

Ekstreme vejrfænomener fører til oversvømmelser af danske boliger og ejendomme.

Med en kystlinje på over 8.000 kilometer er arbejdet med kystsikring af Danmark et kompliceret regnestykke. Altinget By & Bolig sætter emnet til debat.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at kontakte debatredaktør Jonas Wiinblad Overgaard på [email protected] eller 43 14 08 30.

Der er også husejere i risikoområder, som ikke har kunnet gennemskue konsekvenserne, da de købte huset, og som risikerer at blive fattiggjort, hvis ikke de får hjælp i form af beskyttelse eller erstatning efter stormfloder.

Men betyder det at samfundet i al evighed skal betale for beskyttelse og stormflodserstatninger, der kommer til at eskalere i takt med havvandsstigninger? Eller skal vi udpege områder, hvor Naturskaderådet fra 2060 ikke længere dækker skader? Et første skridt er at skaffe mere pålidelige tal for, hvad det vil koste at sikre hvilke områder over hvilke tidshorisonter.

Følg befolkningsudviklingen i de mindre byer

Pas på usikkerhederne i planlægningen. De diger, vi bygger i dag, skal forhøjes i fremtiden og vil derfor gradvist blive dyrere. Der er heller ingen garanti for, at befolkningen bliver ved med at vokse alle steder.

I beslutningen for eller imod beskyttelse skal der derfor indgå en reel risikovurdering om, hvorvidt byen har råd og lyst til at finansiere diget og slusen, når befolkningen falder i løbet af de næste 30 til 50 år. Vi har illustreret et eksempel her.

Læs også

Borgmester: Den næste stormflod kan ramme i morgen, men redningsplanen holder os ikke oven vande

Debat

Stop med at bygge i risikozoner

Genbesøg den planlagte udvikling i havnen. Bliver beskyttelsen for dyr, skal investeringen for den nye bydel ved vandet måske hellere bruges et andet sted.

Cirka 60 procent af den nuværende oversvømmelsesrisiko har vi bygget os til i perioden efter 1960, hvor det gik stærkt med byudviklingen, og hvor der ikke altid har været fokus på, om de nye bydele ligger i områder, der kan blive ramt af stormfloden.

Stadigvæk i dag udvikler de fleste kystkommuner nye bygninger i risikozonen.

Sæt penge af til grundvandssikring

Grundvandssikring er en del af beskyttelsen. Vælger man at bevare eller udvikle en lavtliggende bydel, er sikring mod højtstående grundvand en del af beskyttelsespakken som skal finansieres.

Bliv enige om, hvordan vi skal indrette landskabet

Bliv enige om, hvordan landskabet skal se ud i fremtiden. Når havet stiger, forsvinder de kystnære naturområder ned under vandet, og vandet vil i sidste ende stå ved diget. Hvis vi ønsker at bevare eller genskabe naturen, er der brug for at allokere plads, som så ikke kan benyttes til andre formål.

Læs også

Landskabsarkitekter: Fremtidens kystsikring skal krydse kommunegrænser

Debat

Beslut, hvem der skal bestemme

Præcisér rammerne for, hvordan kysttilpasning skal planlægges. Kommuner har i dag mulighed for at initiere kystbeskyttelsesprojekter, men ikke forpligtelse til at undersøge behovet for kysttilpasning eller til at følge op på de adaptive planer, der udvikles mange steder.

Det kan gøre det svært for de lokale politikere at allokere ressourcer til planlægning og sikre den nødvendige opbygning af ekspertise. Samfundsøkonomiske analyser er i dag ikke et krav i forbindelse med planlægning af kystbeskyttelse, og der mangler rammer for, hvordan analyserne kan udføres. Det gør, at vi reelt ikke ved, om eksempelvis de foreslåede digeføringer og -højder er kost-effektive.

Havet stiger, og oversvømmelsesrisikoen vokser voldsomt i Danmark. Kurven er eksponentiel og stiger stejlt efter 2050. Det tager tid at udvikle visioner for de enkelte områder og en konsensus for, hvordan Danmark skal se ud i fremtiden. Det er derfor nu, vi skal have rammerne på plads og få gang i analyserne.

Læs også