Nye beregninger: Lynetteholms klimaregnskab er marginalt dårligere end alternativ
Der bliver udledt mere CO2 ved anlægget af Lynetteholm, end hvis politikerne vælger at lave byudviklingen på fastlandet i stedet, viser en ny rapport fra Kraka og By & Havn.
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørDer bliver udledt en anelse mere CO2, hvis Lynetteholm bliver opført med boliger, metro og vejinfrastruktur, end hvis projektet lægges tilbage i skrivebordsskuffen og erstattes af en alternativ stormflodssikring af København og byudvikling på det eksisterende fastland.
Det viser en ny rapport fra Kraka, som By & Havn har bestilt på opfordring af Borgersamlingen om Lynetteholm.
Her konkluderer tænketanken, at Lynetteholm inklusive infrastruktur og byudvikling vil udlede 1,03 millioner ton CO2 frem mod 2070.