Wermelin og Bramsen får næse i sag om tilbageholdt brev om Lynetteholm
Et politisk flertal kritiserer to af regeringens ministre for ikke at have oversendt et brev fra den svenske miljøminister, der blev modtaget under sidste års forhandlinger om Lynetteholm. "Det er en markering af, at vi har fået nok," siger ordfører.
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørEt flertal i Folketinget giver miljøminister Lea Wermelin og transportminister Trine Bramsen en såkaldt næse.
Det sker efter, at det er blevet afsløret, at regeringen sidste forår undlod at overlevere et kritisk brev fra den daværende svenske miljøminister til Folketinget.
I brevet, der var stilet miljøminister Lea Wermelin, opfordrede den svenske minister regeringen til at finde andre måder at håndtere muddermasserne fra anlægsprojektet Lynetteholm end klapning i Køge Bugt.
Brevet blev sendt midt under forhandlingerne om anlægsloven for Lynetteholm, men blev aldrig sendt videre til Folketinget.
SF: Kunne påvirke forhandlingerne
I støttepartiet SF er transportordfører Anne Valentina Berthelsen meget utilfreds med, at brevet ikke blev videresendt under forhandlingerne.
SF har nemlig hele tiden set kritisk på dumpningen af muddermasserne til havs, og det svenske brev havde været et væsentligt argument i forhandlingerne, lyder det fra ordføreren.
“Det er en ret uskøn proces. Der står det tilbage, at vi ikke fik at vide, at svenskerne var så bekymrede. Det havde givet os mulighed for bedre at presse regeringen, så vi kunne undgå klapning helt,” siger hun.
Ifølge ordføreren er der ikke tale om nogen kæmpe næse.
Ministrene har nemligt erkendt, at det var en fejl, at brevet ikke blev oversendt, og desuden var Trine Bramsen ikke transportminister under forhandlingerne om Lynetteholm.
"Den er ikke voldsomt stor. Men det er en irettesættelse og en påmindelse om, at Folketinget skal orienteres ordentligt,” siger Anne Valentina Berthelsen.
Venstre: Meget alvorligt
I Venstre ser transportordfører Kristian Pihl Lorentzen med stor alvor på sagen. Han mener, at kritikken skal ses som en generel påmindelse om åbenhed.
“Det er en markering af, at vi har fået nok, og at vi ikke vil finde os i sådan noget. Vi har igen og igen set, at regeringen ikke rutter med oplysninger til Folketinget. Vi må kræve, at regeringen lægger kortene på bordet," siger han.
Kristian Pihl Lorentzen mener desuden, at også embedsmændene i de respektive ministerier skal notere sig kritikken.
“Det er en markering af, at embedsmændene skal rådgive regeringen til, at man skal sende tingene til Folketinget, hvis man er i tvivl. Folketinget har krav på at få brikkerne på bordet,” siger han.
Enhedslisten: Skudt over målet
Enhedslisten er det eneste af de tre støttepartier, der ikke bakker op om kritikken.
Her mener transportordfører Henning Hyllested ikke, at der er grundlag for at kritisere de to ministre i sagen.
“Den kritik er skudt vildt over målet. Miljøministeren har ikke foretaget sig noget som helst kritisabelt rent formelt i forhold til ministeranvarlighedsloven. Man kan selvfølgelig kritisere hende for, at Miljøministeriet ikke har været en god nok vagthund i forhold til Lynetteholm, men det er jo et politisk spørgsmål,” siger han.
Han mener desuden ikke, at man kan kritisere Trine Bramsen for hendes håndtering af sagen.
Det skyldes dels, at hun ikke var transportminister under forhandlingerne om anlægsloven, men også at hun i Enhedslistens øjne har taget mange rigtige skridt, efter at hun overtog ansvaret for Lynetteholm i begyndelsen af februar.
Det er eksempelvis formildende, at ministeren har sat gang i en undersøgelse af alternativer til klapning, indrømmet at brevet fra den svenske minister burde være sendt til Folketinget og lovet mere åbenhed om projektet, mener Henning Hyllested.
"Man kan sige, at hun har et formelt ansvar, men hun er tiltrådt for få måneder siden, så hun er helt uskyldig i sagen. Det er i virkeligheden den tidligere minister, der burde udstyres med en næse,” siger han.
Projektet kan blive udskudt
Folketingets kritik kommer efter et åbent samråd torsdag formiddag, hvor Lynetteholm var på dagsordenen.
Inden da havde transportminister Trine Bramsen ifølge Altingets oplysninger informeret forligskredsen bag projektet om et alternativ til videre klapning i Køge Bugt.
Forslaget lyder, at mudderet kan bygges ind i den kommende halvø, så man undgår både klapning og deponering på land.
Hvis forligspartierne vælger, at klapningen skal erstattes af et alternativ, kan det få betydning for gennemførelsen af projektet, lød det fra transportminister Trine Bramsen under torsdagens samråd.
“Såfremt forligskredsen træffer beslutning om at skifte klapning ud med et alternativ, vil projektet blive skubbet med et år," sagde hun her.
Den første klapningsperiode udløb ved udgangen af marts, og det er ikke transportministerens forventning, at klapningen vil blive genoptaget til efteråret.