V: En stor dag for Danmark

Dokumentation
Pressemeddelelse Fredag 19. oktober 2007 Venstre: En stor dag for Danmark Det er en glædelig og stor dag for Danmark og Europa, siger Venstres EU-ordfører Charlotte Antonsen i en kommentar til, at EU-landenes stats- og regeringschefer i nat i Lissabon nåede til enighed om en ny traktat. - To års intenst og vanskeligt arbejde med reformtraktaten har nu båret frugt. Det betyder, at EU bliver langt bedre til at tage sig af terrorbekæmpelse og international kriminalitet. Vi får også en styrket udenrigsrepræsentant og en fast formand for Det Europæiske Råd, som vil kunne bidrage mere aktivt og synligt på den globale scene. - EU vil i de kommende år få langt bedre mulighed for at sikre menneskerettighederne i andre dele af verden, ligesom EU får bedre muligheder for at sikre en fornuftig global klimapolitik. - Flere flertalsafgørelser vil betyde, at vi også med 27 medlemslande bliver i stand til at træffe beslutninger på de politiske områder, EU allerede i dag beskæftiger sig med. - EU s styrkede handlekraft og de mange nye bestemmelser om demokrati, åbenhed og nærhed, giver europæerne mulighed for at følge med i og deltage i EU s beslutningsproces, siger Charlotte Antonsen. For yderligere oplysninger: Charlotte Antonsen Telefon: 20 72 04 63

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024