Kommuner kritiseres for at rense sig selv med advokatundersøgelser
FIK DU LÆST: Kommunerne bruger flere og flere penge på uvildige advokatundersøgelser, viser kortlægning fra Altinget. Undersøgelserne er som regel bare en blåstempling eller hvidvask af kommunen, vurderer kommunalforsker.
Frederik Gjersen Hansen
JournalistArtiklen blev bragt første gang 1. juni 2024.
Det skulle egentlig være et værktøj til at hjælpe kommuner med paragrafferne, men er i flere tilfælde endt som "kommunal hvidvask".
Sådan lyder bekymringen fra Roger Buch, der som kommunalforsker ved DMJX i de senere år har fulgt med, når kommunerne har bestilt advokatundersøgelser til at kulegrave sager om eksempelvis sexisme, nepotisme eller dårlig ledelse.
"Undersøgelserne er som regel bare en blåstempling eller hvidvask af kommunen. Når man sætter barren til, om noget er ulovligt eller ej, så er det ikke så mærkeligt, at det ofte ender i ingenting," siger han.
Politikerne køber i høj grad undersøgelserne, når de står med en møgsag.
Roger Buch
Kommunalforsker, DMJX
Sidste år brugte 19 kommuner tilsammen 18 millioner kroner på at undersøge sig selv med uvildige advokatundersøgelser. Det er næsten dobbelt så mange penge som året før.
Det viser en kortlægning af kommunernes udgifter til advokatundersøgelser de seneste fire år, som Altinget har foretaget ved hjælp af aktindsigt.
I løbet af de fire år har kommunerne tilsammen brugt 43,5 millioner kroner fra kommunekasserne til advokatundersøgelser.
"Advokatundersøgelser er forholdsvis dyre, og der kommer sjældent meget ud af dem. Man bør overveje helt at lade være med at bruge dem," siger Roger Buch.
KL afviser kritik
Kommunalforskeren fremhæver Randers Kommune som seneste eksempel, hvor borgmester Torben Hansen (S) fik kommunens faste miljøjurister til at redegøre for kommunens ansvar i Nordic Waste-sagen tilbage i januar.
"Politikerne køber i høj grad undersøgelserne, når de står med en møgsag. Det er en kortsigtet måde at vise handlekraft på, og samtidig får man udskudt den reelle stillingtagen til senere," siger Roger Buch.
Det er juridisk chef i Kommunernes Landsforening (KL), Pernille Christensen, "simpelthen ikke enig i".
"Der kan være mange gode grunde til, at kommunerne har haft et behov for at undersøge forskellige sager," siger hun.
Pernille Christensen afviser, at klientforholdet kan have haft betydning for, at advokaternes endelige vurderinger bliver positivt stemt overfor kommunerne.
"Selvfølgelig betaler kommunen for undersøgelsen. Hvad er alternativet?"
Ifølge Roger Buch bør kommunerne overveje helt at lade være. Tager han fejl?
"Det er forsimplet. De kommuner, som har foretaget en undersøgelse, har vurderet et behov og måske et ønske om armslængde, som advokatundersøgelsen kan give. Det kan der sagtens være saglige grunde til," siger hun og fortsætter:
"Men det er klart, at undersøgelserne er ikke gratis, så selvfølgelig bør man overveje, om man får noget for de penge, som det koster."
Altinget har søgt aktindsigt i, hvilke sager landets kommuner har brugt penge på at få kulegravet via en advokatundersøgelse i perioden 2020-2023.
45,3 millioner kroner er de seneste fire år gået fra kommunekasserne til advokatundersøgelser.
Diverse advokatfirmaer har undersøgt sager om blandt andet, sexisme, nepotisme, dødsfald, byggetilladelser og krænkende adfærd.
Altingets fulde overblik over kommunernes udgifter kan ses her.
I klientens interesse
I 2022 udkom Advokatrådet med en ny vejledning for advokatundersøgelser, som ifølge rådet selv skulle skabe "klarere og mere opdaterede rammer".
Men de nye rammer er lige lovligt brede, mener Kristian Hegaard, der er jurist og ph.d.-studerende i undersøgelseskommissioner.
Advokatrådets vejledning blåstempler fejlagtigt betegnelsen "uvildig advokatundersøgelse". Men det kan en advokatundersøgelse aldrig være, idet advokater til enhver tid vil tilgodese sin klients interesser, understreger han.
"Ordet 'uvildig', giver en autoritativ opfattelse af undersøgelsen, som den ikke kan bære," siger Kristian Hegaard.
Men som det er i dag, kan kommuner altså betale advokater for at placere et ansvar, og derpå omtale den endelige vurdering som "uvildig".
Det giver et forkert indtryk af, at undersøgelsens resultater ikke er biased, vurderer jurist og ekspert i forvaltningsret, Bente Hagelund.
"Advokatsamfundet burde kalde undersøgelsen noget andet. De pynter sig med lånte fjer," siger hun.
Advokatsamfundet: Uvildighed er målet
Altinget har forelagt kritikken til Advokatsamfundets fagdirektør, Nicolai Pii. Han anerkender, at den uvildige advokatundersøgelse ikke er uvildig i begrebets egentlige forstand.
"Men man skal opfylde en række kriterier, før man må benævne undersøgelsen uvildig. I nogle sammenhænge kan der være behov for at sikre en armslængde med den uvildige version," siger han.
Ordet ‘uvildig’ giver en autoritativ opfattelse af undersøgelsen, som den ikke kan bære.
Kristian Hegaard
Jurist og ph.d.-studerende i undersøgelseskommissioner
Men der er stadig en part, der betaler advokaten, og så er den armslængde vel relativt kort?
"Vi siger heller ikke, at den er uvildig som en domstol."
Fremstiller I så ikke den uvildige undersøgelse som noget, den ikke er?
"Det er vanskeligt at finde en mere retvisende betegnelse."
Så hvis en myndighed bestiller en uvildig advokatundersøgelse til at placere et ansvar i en sag, kan I så 100 procent udelukke, at den endelige vurdering ikke er påvirket af klientforholdet?
"Det er klart målet," siger Nicolai Pii.
Men kan I fuldstændig udelukke det?
"Ja, det mener jeg godt, vi kan, hvis advokaten har gjort sit arbejde ordentligt," siger Nicolai Pii.
Borgmester i Randers Kommune, Torben Hansen (S), har ikke ønsket at stille op til interview. Men i en mail til Altinget fastholder han, at advokaterne bag undersøgelsen vedrørende Nordic Waste har haft "udtrykkeligt frie hænder".
"Jeg har ikke efterfølgende set hverken indholdet eller advokatens vurderinger, konklusioner eller kompetencer problematiseret på nogen måde," skriver Torben Hansen i sin mail.
Du kan læse hele borgmesterens svar og mere om sagen fra Randers her.