Altinget samler landets bedste vælgertal ét sted – og giver dem et nyt navn

Rammer bedst

Det særlige ved Altinget-snittet er, at det ikke bare er én isoleret meningsmåling.

Konkret fungerer det sådan, at hver måneds meningsmålinger fra en række institutter, herunder Epinion, Gallup og Voxmeter, samles for så at lave ét unikt, kvalitetsvægtet gennemsnit. Det betyder, at meningsmålingerne med den højeste kvalitet også vægtes tungere i det samlede snit.

Historisk er det vægtede snit mere stabilt end enkelte meningsmålinger.

”Samlet set har det ved flere valg over de sidste mange år vist sig, at netop denne fremgangsmåde sikrer, at det kvalitetsvægtede snit er bedst til at forudsige resultatet af folketingsvalgene,” siger Kasper Møller Hansen.

Går helt tilbage til 1990

Siden 2002 har Altinget lavet kilometervis af journalistik på baggrund af Altinget-snittet. Men faktisk stammer snittet fra 1990.

Dengang ville professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet finde en løsning på to problemer ved traditionelle meningsmålinger: For det første var resultaterne meget svingende fra måling til måling. For det andet lå de enkelte institutters resultater ofte langt fra hinanden.

Derfor gik Søren Risbjerg Thomsen i gang med at finde en metode, der kunne ramme mere præcist. Risbjerg-snittet stod sin test op til valget i 1990, hvor valgresultatet kunne sammenlignes med målingerne, så der ikke længere var meget at rafle om.

"Mit snit viste sig at være bedre end selv de bedste målinger," fortalte Søren Risbjerg Thomsen til Altinget i 2023.

I 2015 overtog Kasper Møller Hansen arbejdet med at udarbejde og udvikle det, som nu hedder Altinget-snittet.